Fortsæt til indhold
Indland

Kvinde i livsfare efter hustruvold

En midtsjællandsk kvinde i 40'erne er i livsfare på Rigshospitalet, hvor hun er indlagt med en hjerneblødning. Politiet mener, at årsagen er hendes mands slag.

Ritzau

En dommer har varetægtsfængslet manden, der er i 30erne, frem til 3. december. Det er sket med henvisning til retshåndhævelsen, oplyser anklageren i sagen, Christian Schrøder.

Det var natten mellem fredag og lørdag, at manden ifølge politiet gik løs på kvinden i boligen nær Roskilde.

Søndag besvimede hun og blev senere overført til Rigshospitalet.

Manden er sigtet for såkaldt simpel vold. Endnu er det ikke endeligt afklaret, om kvindens alvorlige tilstand er en direkte konsekvens af volden.

- Det skal den nærmere efterforskning nu afklare, siger anklageren.