*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

tirsdag 2. september 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 17.09.2007 kl. 17:35
Moesgaard Museum fik i 1993 stjålet sine kopier af guldhornene, som dog blev fundet senere i en skov. De var imidlertid ødelagt. Museet udstiller i den kommende weekend både de ødelagte guldhorn og et nyt sæt, som efterfølgende er blevet lavet af Nationalmuseet - et sæt som ikke tidligere har været udstillet. Begge sæt kopier er lavet i forgyldt messing. Foto: Moesgaard Museum

Moesgaard udstiller guldhorn

På grund af guldhorn-tyveri i Jelling fremrykker Moesgaard Museum en udstilling af et sæt ødelagte guldhorn og et sæt nye. Museet fik stjålet kopier af guldhorn i 1993.

Kom og se to sæt guldhorn - et ødelagt sæt og et intakt sæt.

Sådan lyder meldingen fra Moesgaard Museum ved Århus, hvor en udstilling af museets kopier af guldhorn nu fremrykkes til den kommende weekend. Det sker efter tyveriet af guldhornene i Jelling.

»Vi havde i forvejen planlagt en udstilling af guldhornene i efterårsferien i forbindelse med premiere på filmen ”Guldhornene”. Efter tyveriet i Jelling åbner vi nu udstillingen i den kommende weekend, så folk med særlig interesse kan få lejlighed til at se guldhornene,« siger Ginna M. Sørensen, kommunikationsmedarbejder ved Moesgaard Museum.

Udsat for tyveri

Museet kender alt for godt til tyverier af guldhorn som museet i Jelling. Det skete i 1993, da Moesgaards kopier af guldhornene blev stjålet, men kort efter blev fundet i en skov ved Hasselager. Desværre var kopierne ødelagt, men museet fik senere lavet et nyt sæt kopier, og begge sæt findes på museet og vil nu blive udstillet. Det gamle ødelagte sæt er fra 1850’erne, og det nyeste sæt er fra sidst i 1990’erne men har aldrig tidligere været udstillet.

Og Ginna M. Sørensen understreger, at kopierne er værdiløse.

»De er lavet af messing, som er forgyldt, så for en tyv vil det have større værdi at stjæle en Audi nede på hjørnet,« smiler hun, der ligesom resten af museumsverdenen begræder tyveriet i Jelling.

Et unikt ravdyr

»Det er trist, når der bliver stjålet fra et museum. Guldhornene er ganske vist kopier, som kan genskabes, men det kan et unikt ravdyr fra stenalderen ikke. Det er vores fælles historie, der forsvinder, og så bliver vi alle en smule fattigere, så på den måde er det et tyveri fra os alle sammen,« siger hun.

Moesgaard Museum har ikke haft indbrud siden 1994. Året efter tyveriet af guldhornene blev den såkaldte Tissø-halskæde stjålet, men den dukkede op igen kort efter, da der blev udlovet en dusør.

Moesgaards udstilling af guldhorn, som nu rykkes frem, var oprindelig planlagt til efterårsferien samtidig med premieren på filmen ”Guldhornene” med blandt andre Martin Brygmann og Peter Frödin. Filmen er en opfølgning på tv-julekalenderen ”Jul i Valhal” fra 2005.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

USB-stik sætter prop i omstridt hackersag

»En svinestreg,« siger forsvarer i Danmarkshistoriens største hackersag.
forsiden lige nu

Flemming Rose: Putin kan ikke acceptere et nederlag

JP's udlandsredaktør mener, at Putin vil gå langt for at holde Ukraine fra EU og Nato.

Thorning: Engelbrecht bliver en »fremragende« skatteminister

Benny Engelbrecht er det rigtige valg som skatteminister, understreger Thorning efter Løkke-kritik.

Stort indkomsthop til danskerne

Børnefamiliernes disponible indkomst er vokset med mere end 50 pct. over 10 år.

USB-stik sætter prop i omstridt hackersag

»En svinestreg,« siger forsvarer i Danmarkshistoriens største hackersag.

"Alle, der køber et kopimøbel, er tyve"

Direktøren for Fredericia Furniture mener, det er hæleri at købe lovlige kopier.

Odense bekræfter ny stor musikfestival

Den første større fynske festival siden Midtfyns Festival finder sted næste år.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce