*

Kommunalvalg
København

Politiet undersøger voldsepisoder begået af nazister

Flere borgere i Sydhavnen er blevet overfaldet af nazister.

"Den hvide race skal bevares", "Start hjemsendelsen" og "Danmark for danskerne". Sådan er ordlyden i klistermærker, som nazister og medlemmer af Dansk Front i øjeblikket sætter op på lygtepæle, bænke og andre steder i Sydhavnen i København.

Ifølge flere lokale er der i øjeblikket ved at ske en radikalisering i den københavnske bydel, hvor nazister menes at stå bag mere end 11 hærværks- eller overfaldssager på personer, som har været i gang med at fjerne klistermærkerne.

Politiet bekræfter, at det har modtaget anmeldelser fra borgere i Sydhavnen, som mener, at de er blevet chikaneret af medlemmer af Dansk Front.

23-årig fængslet for flaskekast ved demo

Mange tør ikke anmelde

Udover de voldsepisoder, som er blevet anmeldt til Politiet, er der eksempler på flere lignende sager, som politiet ikke er vidende om. Blandt andet var der for nylig en episode med et overfald på en ung mand, som kom med bussen til Mozarts Plads. Han reagerede ikke på tilråb om at være et "venstreorienteret svin". Efter et ærinde i kiosken på Mozarts Plads, blev han overfaldet og slået ned.

Det siger Brian Lentz, der er leder af Sydhavnscompagniet. Det er en NGO, som har fokus på frivilligt socialt arbejde, anonym rådgivning samt lokalsamfundsarbejde. Den står står blandt andet for driften af Multicenter Mozart, som er sponsoreret af Københavns Kommune.

”Jeg kender til vold, der ikke bliver anmeldt, fordi folk ikke tør anmelde den, da de ikke vil lægge sig ud med voldelige personer, som går under betegnelsen nynazister,” siger Brian Lentz.

Han understreger, at nazisterne ikke generelt styrer Sydhavnen og mener samtidig, at medierne nogle gange lægger en overdrevet dimensionering ned over Sydhavnen.

Rekruttering af svage borgere

Brian Lentz forklarer, at han har modtaget oplysninger om, at der er nogle, som har forsøgt at rekruttere borgere til et ”nationalt broderskab” i Sydhavnen. Han fortæller, at nogle af de, der er blevet forsøgt rekrutteret til det "nationale broderskab", er de svageste borgere i Sydhavnen.

”Det virker skræmmende, at der forekommer den slags rekrutteringsforsøg,” siger han uden at kunne give et konkret tal på, hvor mange nazister det drejer sig om.

”Der er eksempler på, at folk er blevet overfaldet, fordi de har fjernet klistermærker af racistisk karakter,” siger Brian Lentz.

Borgere holder sig væk

Han forklarer, at der er nogle borgere, som holder sig væk fra Mozarts Plads, fordi de føler sig utrygge.

”På Mozarts Plads er der salg af euforiserende stoffer, og der sker nogle gange vold, men man skal passe på med at adressere al volden til det nazistiske miljø, fordi nogle af voldsepisoderne kan være interne misbrugsopgør,” siger Brian Lentz.

Han og andre folk i Sydhavnen arbejder på at gøre Mozarts Plads til en mangfoldighedsplads, hvor alle kan færdes – både alkoholikere, børnefamilier og andre. Men det er svært, forklarer han, fordi der en gang imellem er løse, bidske hunde, højtråbende, påvirkede personer og voldelige episoder.

Debat: De trojanske heste

Massiv chikane

Ifølge Brian Lentz opstod de første eksempler på trusler og chikane omkring en antiracistisk demonstration i forbindelse med 75 året for Krystalnatten.

"Det var startskuddet til en massiv chikane, og flere borgere advarede os om, at vi havde lagt os ud med nynazister, der ikke ville os det godt,” siger han og uddyber:

”Inden for fire en halv måned har vi anmeldt 11 hærværkssager, som spænder fra smadrede indgangspartier til opsprættede dæk på vores minibus. Alle, der kender til miljøet, oplyser, at det sker på baggrund af politisk motiveret chikane, som måske vil kunne kategoriseres under hate-crime. Politiet har kun forholdt sig til disse sager som enkeltstående hærværkssager, og det er frustrerende og utilfredsstillende.”

Endnu en nynazist anholdt for drabsforsøg

Politiet undersøger sagerne

Københavns Politi bekræfter, at der har været episoder med nazister, som har været voldelige ved flere lejligheder.

”Vi har modtaget informationer om, at der skulle have været episoder i og omkring Sydhavnen. Vi er ved at undersøge oplysningerne nærmere og kan derfor ikke kommentere nærmere før i begyndelsen af den kommende uge," siger ledende politiinspektør Jan Bjørn, Stationsenheden, Københavns Politi.

Brian Lentz mener, at myndighederne bør håndtere problematikker med radikaliserede miljøet på en bedre og mere professionel måde. Det håber han, at politikerne vil bakke om op.

"Vi mener, at det er en utrolig vigtig samfundsopgave at forebygge radikalisering, uanset i hvilke miljøer, de trives i. Der bør være en offentlig myndighed, som kan gå ind og sparre og forebygge radikalisering, og politiet bør også have de fornødne kvalifikationer til at kunne agere tilfredsstillende," siger han.

Svensk nynazist jages verden rundt

Ikke-voldelige skal erobre Mozarts Plads

Sydhavnscompagniet har modtaget midler fra Københavns kommune til bl.a. at gøre Mozarts Plads til en mangfoldighedsplads. Der er ved at blive foretaget nogle midlertidige forbedringer af den, hvor kommunen har inddraget borgerne i Sydhavnen. Der er pt. sat et projekt i gang for at indrette pladsen, så den kan komme mange forskellige befolkningsgrupper til gode. Det er en midlertidig plan, da der er planlagt et Metrobyggeri i området.

"Selv om det er en midlertidig forbedring af pladsen, er jeg overbevist om, at det er et skridt i den rigtige retning,” siger Brian Lentz og fortsætter:

”Det er vigtigt, at ikke-voldelige borgere erobrer pladsen, for jo flere ’almindelige’ mennesker, der kommer, jo mere normaliseret bliver pladsen. Det er også vigtigt at oplyse, at der er rigtigt mange borgere, som nyder nogle øl på pladsen. De er bestemt ikke interesseret i den racistiske og nynazistiske propaganda, der florerer. Mange giver udtryk for, at de blot ikke ønsker at lægge sig ud med nogen og ikke tør fjerne de propagandaklistermærker, der er opsat.”

Københavnerne får mere metro

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Politichef overhældt med urin af aktivist
Anonym aktivist hældte urin ud over politiets indsatsleder Bjarne Christensen foran Grønlænderhuset på Christiania. Aktivisten undslap anholdelse. 26 foreløbigt anholdt. Tidligere brugere af Ungomshuset rykker mandagsmøde til Christiania.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her