*

København 11.12.2012 kl. 23:45

Råd til jøder: Skjul davidsstjernen og gem kalotten

Både Israels ambassadør og Mosaisk Troessamfund råder jøder i København til at skjule jødiske kendetegn for at undgå chikane.

Foto: Victor R. Caivano

Hvis man er jøde i København, er det klogt at holde dét faktum inden for murene. På gaden er der risiko for chikane, siger Israels ambassadør.

»Vi rådgiver israelere, der kommer hertil og vil i synagogen, om, at de først skal tage kalotten på, når de er indenfor. De skal ikke gå med den på gaden. Selv ikke i områder, der bliver betragtet som ”sikre”,« siger ambassadør Arthur Avnon, som også fraråder synlige davidsstjerner og højlydt hebraisk.

Mosaisk Troessamfund råder bl.a. sine unge medlemmer til at tænke sig om, før de går i byen med en halskæde med en davidsstjerne i. Og på den jødiske privatskole Carolineskolen siger skoleleder Jan G. Hansen:

»Det er ikke noget, vi gør officielt, men hvis der er noget, der er oppe at vende, vil vi sige, at man skal tænke sig om, inden man bevæger sig i visse kvarterer i København med en kalot eller davidsstjerne.«

37 anmeldelser i år

Der føres ikke statistikker over chikane mod jøder, men Mosaisk Troessamfund har modtaget 37 anmeldelser af mulig antisemitisme i år, gående fra jødefjendtlige skældsord til voldelige overfald. En stor del har fundet sted på Nørrebro eller ved synagogen i Indre By.

Institut for Menneskerettigheder følger de såkaldte hadforbrydelser.

»Jeg forstår godt, at jøderne vil beskytte sig, men jeg er ked af, at de føler, det er nødvendigt at skjule deres religion. Folk burde føle sig sikre på gaden, uanset om de er jøder, muslimer eller kristne,« siger chefkonsulent Mandana Zarrehparvar.

Københavns Politi vil ikke kommentere andres sikkerhedsvejledninger. Men politikommissær Lars-Christian Borg fortæller, at jøder i lighed med andre »risikogrupper«, f.eks. homoseksuelle, der vil holde i hånd, må tage deres forholdsregler:

»Er der områder, hvor man godt ved, at der er konflikt og risiko for sammenstød og chikane, må man holde sig væk. Det er ærgerligt at skulle sige det, men det er nogle af de råd, vi giver.«

Leder: Det hæslige had

En unfair beskyldning

Fra jødisk side peger flere på, at meget af chikanen kommer fra arabere og/eller muslimer. Det er en unfair beskyldning, mener Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund:

»Det kan også være alle mulige andre. Muslimer har ikke nogen hudfarve, og det har kristne og jøder heller ikke. Hvis der sigtes til Nørrebro, så består den bydel af mange forskellige kulturer.«

LINK: Se rapport fra det europæiske menneskerettighedsinstitut, Fundamental Rights Agency, fra juni 2012

-------------

Hvad mener du om, at man ikke frit kan skilte med sin religion uden at blive chikaneret?

Deltag i debatten:

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Jødehad på åben gade
Danske jøder er blevet udsat for tilråb og i enkelte tilfælde voldelige overfald, fordi de f.eks. gik med kalot eller davidsstjerne.
Leder: Det hæslige had
Jødiske danskere chikaneres på grund af deres tro og kulturelle baggrund. En latent antisemitisme viser sit hæslige ansigt stadigt mere synligt – i gadebilledet, i debatten, i omtalen af jøder.
Fodboldinvalid som 22-årig
JP København skruer med en artikelserie tiden tilbage og sætter fokus på nogle af ligaens daværende profiler. I dag er det Christian Clem. Flere artikler er på vej.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Nye tal: Asylboomet er overstået

Sidste års kraftige stigning i antallet af asylansøgere er tilsyneladende overstået.

Putin om Nemtsov-drab: Der er politiske undertoner

"Vi har brug for afgørende gennembrud i sagen," siger Putin, der kalder Nemtsov-drab "skamløst".

Børn af psykisk syge arver i høj grad forældrenes sygdom

Hvert femte barn vurderes at vokse op i familier med psykisk sygdom, og mange af dem udvikler selv problemer.

Formodet milliardær-røver oplyste egen bankkonto i brev

Den formodede gerningsmand bag et groft hjemmerøveri mod milliardær har tilsyneladende afsløret sig selv.

Lauritz.com solgte falsk rav - Lars Brock er fortørnet

To gange har Lars Brock købt en ravhalskæde hos Lauritz.com. Begge gange har kæderne vist sig at være falske.

Strejke skaber mere ro i Københavns Lufthavn

Norwegian-piloters strejke medfører ikke kaotiske tilstande, men giver mere ro i lufthavnens terminaler.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce