*

København

Arabisk skal tilbydes i folkeskolen

Børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune vil tilbyde arabisk som sprogfag i de københavnske folkeskoler.

Faget skal tilbydes på linje med tysk og fransk, og kommunen vil ansøge Undervisningsministeriet om tilladelse til at tilbyde faget allerede til august.

- Det er enormt vigtigt, at børn i Danmark lærer arabisk, for der er behov for folk med arabiskkundskaber. Det gælder for eksempel, når Danmark samhandler med arabiske lande. Desuden er det et af de største sprog i verden, og det bliver talt af langt flere end tysk, ligesom det også er det største nærområde uden for Europa, siger næstformand i Børne- og ungdomsudvalget Lars Aslan Rasmussen (S).

Han forsikrer, at faget på ingen måde skal ses som nogen erstatning for modersmålsundervisning i arabisk.

- De elever, som har arabisk som modersmål, taler sproget på et langt højere niveau, end faget er tiltænkt. Derfor regner vi ikke med, at det er arabisktalende elever, der vil søge faget. Men ud fra undersøgelser ved vi, at der i almindelighed er stor efterspørgsel efter det, og derfor håber vi at få tilladelsen, så vi kan udbyde det til næste skoleår, siger han.

Næstformanden gør opmærksom på, at det er vigtigt for udvalget, at det er seminarieuddannede lærere, der har kompetencer inden for faget, som skal undervise eleverne.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her