*

København 01.08.2007 kl. 13:15

Den Lille Havfrue reddet fra gramsende turister

De fleste nøjes nu med at tage billeder af den populære dame, efter at man ikke længere kan bestige hende tørskoet.

Hun er så lille, at man sagtens kan kravle op og sidde på skødet af hende. Men siden februar i år har det kostet våde sokker at bestige Den Lille Havfrue på Langelinie i København.

Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning valgte nemlig i vinter at fjerne ca. 15 af de sten, som ligger rundt om havfruen, og som er blevet brugt til at hoppe tørskoet fra land og ud på turistattraktionen. Udsigten til at få tæerne dyppet, har taget lysten til at kravle op på fruen fra langt de fleste, fortæller Jens Peter Munk, fagansvarlig for Københavns Kommunes monumenter.

»Vi har været meget spændte på, om effekten ville vise sig, når turistsæsonen brød løs, men det har den. Der er langt færre, som kravler op, når de først skal have sko og sokker af,« siger han.

Det var en henvendelse fra Københavns Turistførerforening, som førte til, at stenene blev fjernet. Turistførerne var utilfredse med, at besøgene på Langelinie altid trak i langdrag, fordi turisterne ville knipses til fotoalbummet hængende om halsen på Den Lille Havfrue. Det skabte logistiske problemer for turistbusserne, som ikke kunne komme af sted i rette tid.

Tidligere har det også været på tale at flytte havfruen et par meter længere ud i vandet, for at skåne hende for både turister og hærværk. Men den idé er definitivt skrinlagt, da det vil blive dyrt og ikke nødvendigvis sikrer fruen mod overgreb.

»Desuden er havfruen så stort et ikon, at man ikke skal pille ved hende,« fastslår Jens Peter Munk.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Valgkampen bliver historisk dyr, men ingen ved, om penge flytter stemmer

Eksperter og partierne forventer ny historisk dyr valgkamp. Effekten er dog tvivlsom.

Al-Qaeda-alliance har indtaget vigtig by i Syrien

Syriens regime har mistet kontrol over provinshovedstad efter hårde kampe.

Sverige har genoprettet forhold til Saudi-Arabien

Löfven er tavs om, hvorvidt forholdet er blevet genoprettet med undskyldning.

Efterforskning efter flyulykke går i flere retninger

Tysk avis skriver, at andenpilot fik behandling af adskillige psykiatere og neurologer.

Fynsk psykiater er suspenderet efter 10 års mistanke om fejlbehandling

Misforståede kollegiale hensyn kan være en forklaring på Sundhedsstyrelsens dårlige tilsyn med læger og psykiatere, mener patientforening.

Sommertid: Skal uret stilles frem eller tilbage?

Natten mellem lørdag og søndag går vi mod sommertid. Se hvordan uret skal stilles her.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce