Annonce
Annonce
lørdag 25. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
København 30.04.12 kl. 17:32
Arkivfoto: Martin Lehmann

Lam pige får erstatning for fald

København giver nu erstatning til 14-årig pige, der faldt ned fra bro og blev lam fra livet og ned.

Københavns Kommune vender rundt og giver erstatning til 14-årig pige, som tidligere i år blev lam efter et fald fra Dronning Louises Bro. Det skriver DR København.

Pigen blev lam fra livet og ned, da hun og en veninde faldt fire meter ned efter at have lænet sig op af et rustent gelænder på broen. Veninden slap med en kraftig hjernerystelse, men den 14-årige brækkede ryggen.

Københavns Kommunes chefjurist afviste i første omgang at betale erstatning til pigen, da man ikke havde svigtet tilsynspligten med det rustne gelænder.

Samtidig konkluderede politirapporten, at der ikke var grundlag for at rejse en straffesag mod kommunen.

Ekstern advokatvurdering

Kommunen mente dog ikke, at rapporten gav et entydigt billede af det kommunale erstatningsansvar, og derfor blev der bestilt en ekstern advokatvurdering.

Det er på baggrund af den advokatvurdering, at teknik- og miljøudvalget nu har besluttet at udbetale erstatning.

- Jeg har hele tiden understreget, at vi først tog stilling, når vi havde sagen fuldt oplyst og kunne vurdere det juridiske grundlag.

- At det ikke altid har stået lige klart i medierne, kan jeg kun beklage, men jeg hæfter mig ved, at vi ikke på noget tidspunkt endegyldigt har afvist et erstatningsansvar over for pigernes advokat, skriver teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) til Ritzau.

Hun åbner samtidig for, at der også kan blive udbetalt erstatning til den anden pige, som fik en kraftig hjernerystelse ved faldulykken.

- Da pigerne har været udsat for samme ulykke, gælder vurderingen af erstatningsgrundlaget for begge piger, skriver Ayfer Baykal.

Faderen: Vidunderligt

Familien til den 14-årige er lykkelige over, at sagen nu er afsluttet.

- Det er vidunderligt. Nu kan vi komme tilbage til livet og starte vores nye hverdag, oplyser pigens fader, Tom Jersø, til ekstrabladet.dk

Det er endnu uvist, hvor meget den 14-årige pige kan se frem til i erstatning.

Ritzau
Tilmeld dig overvågning af Trafik & Vejr
Annonce
forsiden lige nu

København i overhalingsbanen

Økonomien i hovedstaden spurter i disse år fra resten af landet, viser ny analyse. Læs artikel

Rejsekortet er på kanten med loven

Forbrugerombudsmanden kritiserer Rejsekort A/S. Læs artikel

USA

Ekspræsident udleveres til USA

USA har fået udleveret en ekspræsident, der tiltales for hvidvaskning af stort millionbeløb. Læs artikel

Frygt for uroligheder efter drab

London forsøger at gardere sig mod 'copy cats' efter bestialsk halshugning. Læs artikel

Guld til FCM’s danske besætning

Tvis Holstebro var aldrig tæt på at presse FC Midtjyllands kvinder. Læs artikel

Brande og stenkast i flere svenske byer

Volden og ildspåsættelserne i Stockholm ser nu ud til at sprede sig. Læs artikel
Annonce
Forvandlingen
Indland Premium
JP TV
Ordet er dit
Blogs
Fotoredaktionen anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce