*

København

Hemmelig tunnel fundet under Christiansborg Slotsplads

Arbejdet med ny belægning på slotspladsen har afsløret en 400 år gammel tunnel under jorden.

Christiansborg Slotsplads er under større ombygning frem til foråret - og det er guf for arkæologer og historikere. Arkivfoto: Finn Frandsen

Det kan godt være, at København er 850 år gammel, men der bliver ved med at dukke nye overraskelser frem under byens brosten.

Senest har arkæologer fra Københavns Museum opdaget en hidtil ukendt tunnel under Christiansborg Slotsplads.

I cirka 400 år har den ligget dér i al ubemærkethed godt halvanden meter under jorden, mens utallige demonstrationer, koncerter og andre folkesamlinger har trampet rundt på pladsen oven over.

Fundet har vakt begejstring på Københavns Museum:

»Opdagelsen giver os endnu en stump af historien om København. Det er med til at tegne et billede af, hvordan der så ud, da nogle af de første københavnere levede i byen,« siger Lars Ewald Jensen, som er arkæologisk leder på museet.

Den nyere del af tunnelen er i gule mursten. Formentlig bygget omkring år 1730. Foto: Folketinget

Tunnelen blev opdaget midt i september i forbindelse med den igangværende ombygning af slotspladsen, som blandt andet skal have ny granitbelægning.

Den er i alt ca. 19 meter lang, men består i virkeligheden af to tunneller, som er blevet bygget på forskellige tidspunkter og ført sammen for omkring 300 år siden.

Den ældste del er bygget i røde munkesten og dateret mellem år 1575 og 1650, mens den nyere del, som er ca. 11 meter lang, er bygget på et tidspunkt efter år 1730 og består af gule mursten kaldet flensborgsten.

Arkæologer vil studere hærværk på Holmegaard Glasværk

Arkæologernes bedste bud er, at tunnelen oprindeligt blev brugt til at forsyne voldgraven rundt om Københavns Slot − forgængeren til Christiansborg Slot− med vand ude fra kanalen.

»Dengang spillede voldgrave en vigtig rolle i forhold til at skulle forsvare en fæstning under belejring. Efterhånden som ildvåbnene som kanoner kom frem, mistede de deres militære betydning, og i stedet gik man over til at anlægge store jordvolde, som for eksempel dem på Christianshavn,« fortæller Lars Ewald Jensen.

Den ældste del af den hidtil ukendte tunnel består af røde munksten og er bygget et sted mellem år 1575 og 1650. På et senere tidspunkt er tunnellen blevet lukket af i begge ender. Foto: Københavns Museum
Han gætter på, at den nyere tunneldel blev brugt til at føre spildevand ud i kanalen. Altså en form for kloaksystem.

Endnu har ingen mennesker bevæget sig ind i den ældgamle konstruktion.

»Jeg tror ikke, at den er i fare for at styrte sammen, men man kan aldrig vide med så gamle byggerier, så vi tager ingen chancer,« forklarer Lars Ewald Jensen.

Nysgerrige borgere får da heller ikke mulighed for at komme ned i tunnellen. Når arkæologerne er færdige med at understøtte murværket, så det ikke styrter sammen, bliver tunnellen atter begravet under slotspladsens nye fliser.

Rentekammeret er bygningen markeret med rødt på dette gamle kort over Slotsholmen. Foto: Københavns Museum
Lidt længere ned mod Børsen har arkæologerne for tre uger siden gjort et andet spændende fund. Nemlig et større murfundament, som formentlig udgør dele af Københavns oprindelige rentekammer − en slags datidens finansministerium − som lå ud til Slotsholmskanalen midt mellem broerne Højbro og Holmens bro.

Det var fra denne bygning, at statens økonomiske anliggender − herunder told- og skatteopkrævning − blev varetaget i begyndelsen af 1600-tallet før enevældens indførelse.

Navnet Rentekammeret lever i dag videre i Finansministeriet, som ligger bare et stenkast fra de gamle ruiner. Her finder man nemlig Rentekammersalen, som blandt andet benyttes til større forhandlinger, pressemøder og præsentationen af årets finanslovsforslag.

»Begge dele hører formentlig til det oprindelige Københavns Slot, som blev opført omkring 1370,« fortæller Lars Ewald Jensen.

Forinden havde Absalons Borg ligget på stedet, men den blev revet ned af hertuger fra det nuværende Nordtyskland, som invaderede København.

En del af murfundamentet fra Rentekammeret langs Slotsholmskanalen. Foto: Københavns Museum
På de gamle fæstningsruiner byggede man i stedet Københavns Slot, hvor kongen boede, og senere de tre udgaver af Christiansborg Slot.

Fundene kan formentlig gøre arkæologer og historikere klogere på, udviklingen af Københavns forsyning og håndtering af spildevand - fra åbne rendesten, over trækloaker til murede afløb.

»Murede afløb var meget almindelige i København dengang, og der findes stadig murede kloaker fra slutningen af 1800-tallet, som stadig er i brug i byen i dag,« fortæller Lars Ewald Jensen.

Ombygningen af Slotspladsen ventes at strække sig frem til sommeren 2018.

Se den nye slotsplads: Granitkugler skal beskytte Christiansborg mod terror

Til den tid har pladsen fået ny stenbelægning, og de rå granitblokke, som har i flere år har fungeret som midlertidig terrorbeskyttelse rundt om pladsen, er blevet skiftet ud med store kugler af lys granit.

Samtidig har pladsens 10 nuværende træer måttet lade livet. I stedet bliver der plantet nye træer langs Slotsholmskanalen.

Den nye terrorsikring med granitkugler på Christiansborg Slotsplads er udarbejdet af GHB Landskabsarkitekter. Foto: Folketinget

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her