*

København

Bænke og en kop kaffe kan gøre kulturoplevelser bedre

Slotsholmen skal være Københavns kulturelle centrum, mener en række attraktioner og institutioner.

En bænk, hvor man kan slå sig ned, eller en rullende café, hvor man kan købe en kop kaffe, kan være med til at skabe mere liv på Slotsholmen i København.

Det mener Per Kristian Madsen, direktør for Nationalmuseet, der sammen med andre kulturinstitutioner og attraktioner har skabt et netværk, der skal forvandle Slotsholmen til hjertet for Københavns kulturliv.

- Kvarteret er rammen om mange forskellige blomstrende kulturinstitutioner. Der er Tivoli, Glyptoteket, Folketinget, Rigsarkivet og i al beskedenhed Nationalmuseet, hvor jeg selv er direktør, siger Per Kristian Madsen.

- Men vi vil gerne holde folk noget længere i området, så det bliver et stort, attraktivt byrum, siger han.

Per Kristian Madsen er formand for netværket, som også tæller blandt andet Folketinget og Københavns Kommune.

Gehl Architects har udarbejdet en byrumsanalyse, som er grundlaget for arbejdet med at gøre området mere attraktivt.

- Det kan være sådan noget som bænke. Når jeg ser børnefamilier, som går rundt i området, kan jeg godt drømme om, at der var nogle flere steder, hvor man kan slå sig ned, siger direktøren.

Han foreslår blandt andet, at der kan være en rullende café i gårdene eller på forpladsen på Nationalmuseet, hvor man kan købe sig en kop kaffe. Kvarterets besøges af 7,5 millioner gæster om året. Analysen fra Gehl Architects er bevilget af Foreningen Realdania.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland

Mere leg eller mere læring?

Jyllands-Posten har spurgt forældre og personale i daginstitutionen Dragen i Skanderborg, om der er brug for mere leg og mindre læring.
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Fra ingen til 126 anmeldelser om løsnede hjulbolte
Siden årsskiftet har 126 bilejere anmeldt løsnede hjulbolte til Østjyllands Politi, som har svært ved at gøre noget ved problemet. Autoværksteder i Aarhus melder om et stigende salg af låsebolte. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her