*

København

Kampklædte betjente dannede mur om islamkritisk demonstration

Politiet forsøgte at fjerne moddemonstranter fra islamkritisk demonstration på Axeltorv i København.

Omkring klokken 15.15 begyndte demonstranterne så småt at bevæge sig væk fra Axeltorv, men moddemonstranterne fulgte med, og nogle af dem kastede sne. Foto: Anthon Unger/Polfoto

Stemningen på Axeltorv i København var lørdag eftermiddag præget af så mange aggressioner, at kampklædte betjente dannede ring om cirka 100 islamkritiske demonstranter.

Gruppen planlagde at lytte til en række talere, men det satte op mod 200 moddemonstranter sig for at spolere.

- Facistsvin!, Nazisvin!, lød det blandt andet fra moddemonstranterne.

Gruppen bestod overvejende af unge mennesker klædt i sort. Flere havde dækket deres ansigter bag tørklæder, og på et banner lød budskabet "Asylstramninger dræber".

På et tidspunkt var gruppen så højlydt og aggressiv, at de mange betjente valgte at tvinge gruppen væk fra pladsen.

Det mislykkedes imidlertid, da gruppen kort tid efter dukkede op igen.

De højlydte moddemonstranter omringede derefter de cirka 100 islamkritikere, og betjentene så sig nødsaget til at danne en beskyttende ring om demonstranterne.

Omkring klokken 15.15 begyndte demonstranterne så småt at bevæge sig væk fra Axeltorv, men moddemonstranterne fulgte med, og nogle af dem kastede sne.

Omkring klokken 15.30 blev en enkelt person lagt i håndjern.

- Stemningen var meget anspændt, fortalte Ritzaus udsendte reporter.

Gruppen, der demonstrerede, gik tidligere under navnet Pegida DK, men har nu skiftet navn til For Frihed.

Patriotiske Europæere mod Islamiseringen af Vesten, Pegida, har siden stiftelsen i Tyskland 20. oktober 2014 arrangeret protester i Dresden mod islam og muslimsk indvandring i Tyskland.

Siden har mennesker i flere lande, herunder Danmark, Storbritannien, Norge og Østrig, forsøgt at kopiere Pegida med demonstrationer.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her