*

København 06.08.2013 kl. 10:54

Politiet: Det ligner en bombe

Fundet af en bilbombe i et P-hus har ført til afspærring og evakuering i København.

"Jeg kan bekræfte, at der er tale om en kvalificeret anordning. Vi betragter det stadig som noget, der kan sprænge," siger vicepolitikommissær Hans Sinding fra Københavns Politi til Jyllands-Posten.

Altså en bombe?

"Ja. Måske sprænger det hele ikke, men det er ikke bare en mistænkelig taske. Nu er vi ved at undersøge, hvor farligt det er."

Personbilen blev opdaget af en borger i et P-hus på Landgreven 2 i det indre København kort efter kl. 9.30.

Større område er afspærret og evakueret

"Vi fik en henvendelse kl.  09.38 om, at en civil borger havde fundet en mistænkelig bil. Det handler om, at der går kabler ind i bilen fra et batteri, så vi kan ikke afvise, at der er tale om en bombe. Derfor er vi gået i gang med en evakuering og har tilkaldt bombeeksperter fra Forsvaret," sagde vicepolitikommissær Hans Sinding tidligere på dagen.

Et større område, som dækker Landgreven, Borgergade, Gothersgade, Dronningens Tværgade og Store Kongensgade, tæt på Kongens Nytorv, er blevet afspærret.

Omkring kl. 11.30 udvidede politiet afspærringen for at få mere plads at arbejde på.

"Vi ser på det som en alvorlig sag," siger Hans Sinding.

Foto: JENS DRESLING/polfoto

Han vil ikke komme nærmere ind på detaljer ved bilen og kan blot oplyse, at der er tale om en personbil.

Golf på svenske plader

Bomberyddere er på stedet og er gået i gang med at klargøre til at undersøge bilen.

Ifølge TV 2 News' oplysninger er bilen en gammel Golf på svenske plader, hvorfra der stikker røde kabler og kobberrør ud, ligesom der skal være en "bøtte" inde i bilen.

TV 2 News oplyser desuden, at forretningen Vester Kopi, som ligger tæt på P-huset i Gothersgade, skal have modtaget en telefontrussel, det kan politiet dog ikke bekræfte over for Jyllands-Posten.

Christian Markussen var en af dem, som fandt den mistænklige bil. Han var på arbejde i P-huset, da han opdagede Golfen.

"Bilen så ikke mistænkelig ud, før jeg så nogle kobberledninger, der førte hen til et bilbatteri bag førersædet. Mine kammerater og jeg kunne ikke finde ud af, om det var alvorligt, men besluttede at kontakte politiet, som kom efter fem minutter," siger han til Jyllands-Posten.

Til DR's Claus Buhr tilføjer Christian Markussen.

"Vi tjekkede videoovervågningen. Manden kom ind i går aftes omkring ti minutter i syv. Han var 180-185 høj, lidt spinkel. Han var ganske almindelig, ikke speciel udenlandsk."

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Gdansk er guf for historieentusiaster
Byen var centrum for begyndelsen af Anden Verdenskrig og Lech Walesas arbejderoprør, der blev startskuddet på kommunismens endeligt. 
Se flere
Bolig
Møbeldesigner vil gøre op med brug og smid væk-kulturen
I en lille by midt mellem Skanderborg og Silkeborg bor en af landets opkommende møbeldesignere, Carina Maria Mølgaard Nielsen. Hendes mission er at få håndværk og design til at spille sammen på en bæredygtig måde, men på hendes egen ydmyge og rolige facon. 
Se flere
Computeren skal spille på alle følelserne
Du vil for eksempel også kunne føle og manipulere virtuelle objekter og verdener på computer- eller tabletskærmen. 
Se flere
Gdansk er guf for historieentusiaster
Byen var centrum for begyndelsen af Anden Verdenskrig og Lech Walesas arbejderoprør, der blev startskuddet på kommunismens endeligt. 
Se flere