*

København

Forældrekritik af SKUB-skoler

Forældre til skoleelever i Gentofte anklager SKUB-projektet for ikke at lære deres børn nok.

Flere forældre til elever på Maglegårdsskolen og Dyssegårdsskolen i Gentofte har fået nok. Eleverne lærer ikke nok, skolerne lægger for meget ansvar over på børnene, og eleverne bliver undervist i alt for små lokaler, lyder kritikken fra forældrene, der anklager skoleudbygningsprojektet SKUB for at være årsag til problemerne.

»De stille børn risikerer at blive overladt til sig selv. Det er ikke en kritik af lærerne, da mange gør et stort stykke arbejde. Derimod er det en kritik af dette skrivebordsprojekt, der kræver mange flere lærerressourcer og mere jerndisciplin, end man har gjort sig klart. Man kan ikke bede børn om at være ansvarlige for egen læring, for det er at lade de smalleste skuldre bære de tungeste byrder,« siger Palle Rasmussen, der har to døtre på Maglegårdsskolen.

Kritik fra ny front

Det er ikke første gang, at skolerne og Gentofte Kommune bliver kritiseret for SKUB-projektet. Lige siden projektet begyndte i 1998, har skolefolk og eksperter løbende kritiseret det for at ofre de svage elever, da nogle af grundprincipperne er, at eleverne har friere rammer og i højere grad skal tage ansvar for egen læring.

Det kan svage elever ikke administrere, ligesom de heller ikke kan administrere, at de ikke har noget fast tilholdssted i form af et klasseværelse, har kritikken lydt. Men nu kommer den fra en ny front, og i adskillige indlæg i den lokale avis, Villabyerne, har forældre anklaget kommunen og skolerne for at svigte børnene.

»Vi er ikke fejlfrie«

Torben Frese, der er skoleleder på Maglegårdsskolen mener ikke, at skolens struktur svigter de svage børn.

»Den undervisningsform, som vi har, med teams af 5-7 lærere og 75 elever kræver en meget præcis struktur. Det, at hvert barn får en mere individuel undervisning, gør, at de stille børn ikke får lov til at sidde og gemme sig bagerst i lokalet. De skal fungere mere selvstændigt. Fra lærerne på skolen får jeg den udmelding, at de med den nye struktur har lettere ved at opdage og tage hånd om de svage børn,« siger han.

Ledelsen på Maglegårdsskolen oplever gennem erfaringer fra brugerundersøgelser ikke, at forældrene er utilfredse med skolens pædagogik, tværtimod.

»Vi gør os umage med at være åbne og diskutere mulige ændringer og drøfte skolens pædagogik, hvilket vi også har gjort opmærksomme på ved forskellige forældre- og skolebestyrelsesmøder. Vi er ikke fejlfrie, og der er altid noget, vi kan gøre bedre,« siger Torben Frese.

Lokaler er mindre

Skoleinspektør Kjeld Vedderkop fra Dyssegårdsskolen svarer følgende til kritikken af skolens fysiske rammer:

»Udgangspunktet for vores pædagogik er, at eleverne ikke skal have traditionel klasseundervisning hele tiden, men mere ud og afprøve nye undervisningsformer. Derfor bruges klasselokalerne primært til igangsætning og instruktion af eleverne.«

Han erkender, at nogle af skolens lokaler er blevet kvadratmæssigt mindre efter ombygningen.

»De lokaler, der er blevet mindre, har enten fået tilknyttet et større grupperum eller et forrum. Grupperummet kan slås sammen med klasselokalerne via en skydedør,« siger han.

Derudover er der skabt mere plads i klasselokalerne ved at tildele hver elev et skab til tasker og overtøj.

Kjeld Vedderkop fortæller, at skolen endnu ikke har været igennem den evaluering af dens fysiske rammer kontra undervisningen, som alle de ombyggede SKUB-skoler skal igennem.

»Evalueringen kommer til at foregå i starten af 2006. Til den tid vil vi se på de forbedringer, som kan laves for at gøre skolens fysiske rammer endnu bedre,« siger han.

Stressede lærere

Formand for Gentofte Kommunelærerforening Helle Munch Nielsen er enig i, at SKUB-skolerne har problemer med lokalerne.

»Lokalerne stiller store krav til eleverne, og de kan have svært ved at orientere sig, når tre klasser undervises sammen, og 75 børn skal samarbejde,« siger hun og påpeger, at der er forskellige holdninger til SKUB-projektet blandt kommunens knap 700 lærere, og at lærerforeningen har fået flere henvendelser fra stressede lærere, efter at SKUB er blevet indført.

Professor Niels Egelund ved Danmarks Pædagogiske Universitet har fulgt projektet tæt.

»Der vil altid være startvanskeligheder med et nyt projekt, men det må man tage med. Men hvis et barn i 2. klasse ikke kan læse, så er det et problem,« siger han.

Mere evaluering

Ifølge viceborgmester og næstformand i børne- og skoleudvalget i Gentofte Kommune Marie-Louise Andreassen (V) skal man skelne mellem pædagogikken og de fysiske forandringer på skolerne.

Hun er enig i, at der nogle steder er for få kvadratmeter til børnene, efter at skolerne er blevet bygget om.

»Der skal være ordentlige forhold for børnene, og det bliver der ikke levet op til alle steder,« siger hun og tilføjer, at der skal følges op på kritikken af børnenes læseevner:

»Vi har ikke regler for, hvilken pædagogik skolerne skal have. Men det er ikke godt, hvis børnene ikke lærer nok, og det burde have været opdaget noget tidligere, uanset hvilken undervisningsmetode den pågældende skole anvender,« siger Marie-Louise Andreassen, der vil tage initiativ til at få indført et evalueringssystem, så forældrene får dokumentation for, at børnene lærer det, de skal.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her