*

København

S-politiker: Jødehad er grotesk

Indsatsen mod hadforbrydelser mod jøder skal ske tidligt, mener politisk ordfører.

37 gange er mulige antisemitiske overfald blevet anmeldt i 2012. Foto: Mie Schärfe

Det er slet ikke acceptabelt, at Mosaisk Trossamfund og den israelske ambassade føler sig nødsaget til at fraråde jøder at færdes i visse dele af København med synlige religiøse symboler, sådan som Jyllands-Posten har beskrevet i dag.

Det mener Ikram Sarwar, der er politisk ordfører for Socialdemokraterne på Københavns Rådhus.

Ikram Sarwar Foto: Thomas Larsen

"Det er voldsomt bekymrende, at der er en gruppe borgere i København, der skal tænke meget over, hvor de færdes, hvis ikke de vil udsættes for chikane. Det er uacceptabelt," siger han.

Jyllands-Posten kan i dag fortælle, at jøder bliver frarådet at gå med eksempelvis kalot eller en synlig davidsstjerne i bestemte områder i hovedstaden, hvis de ikke vil chikaneres.

Ville ikke selv turde gå med kalot

Hos Ikram Sarwars partifælle i borgerrepræsentationen Lars Aslan Rasmussen vækker den jødiske frygt også bestyrtelse.

Det er voldsomt bekymrende, at der er en gruppe borgere i København, der skal tænke meget over, hvor de færdes, hvis ikke de vil udsættes for chikane. Det er uacceptabelt
Ikram Sarwar, politisk ordfører i Københavns Borgerrepræsentation, S

"Det er grotesk. Tænk på hvilket ramaskrig, der ville rejse sig, hvis den tyrkiske ambassade frarådede, at kvinder gik med tørklæde i København. Danmark ville havne i bunden af alle ranglister over racisme," siger Lars Aslan Rasmussen.

Han forstår godt rådene til jøderne:

"Jeg ville ikke selv turde gå med kalot på Nørrebro. Ikke engang for sjov. Jeg ville være bange for at blive nakket, for at sige det lige ud," siger Lars Aslan Rasmussen, der selv har tyrkiske rødder og kommer fra Nørrebro.

Kendte ikke problemets omfang

For Venstres gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, Flemming Steen Munch, kommer dagens historie som en overraskelse.

"Det kan kun chokere, at vi er ved at have en situation, hvor man ikke kan færdes visse steder i København, uanset hvilken religion man har," siger han.

Problemets omfang kommer i det hele taget bag på Flemming Steen Munch, der er også sidder i beskæftigelses- og integrationsudvalget på Københavns Rådhus.

"Jeg har aldrig hæftet mig ved, at det skulle være så stort et problem. Jeg er selv nabo til synagogen i Krystalgade og har aldrig oplevet, at man ikke kunne færdes frit," siger han.

Mindretal mod mindretal

Ifølge Lars Aslan Rasmussen kommer en del af chikanen mod jøderne fra muslimer, og det giver en særlig problemstilling.

"Mange opfatter racisme som flertallet mod mindretallet. Men vi bliver nødt til at målrette vores antisemitiske indsats mod de muslimske miljøer," siger han

Ikram Sarwar mener, at indsatsen skal målrettes ungdommen, så problemet med had mod bestemte befolkningsgrupper adresseres tidligt.

"For det første skal problemet italesættes, og vi skal gå videre med de værktøjer, vi allerede har. Vi skal rådgive og tale om problemet i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne," siger han.

Ingen bagatelgrænse for chikane

I dagens udgave af Jyllands-Posten siger formanden for Mosaisk Trossamfund, Finn Schwartz, at man har arbejdet med problemstillingen siden 1980'erne.

Når der endnu ikke er fundet en løsning på problemet, kan det ifølge Ikram Sarwar skyldes, at ikke al chikane er blevet anmeldt

"Jeg tror, det kan hænge sammen med, at de udsatte gruppe nogle gange finder sig i at blive chikaneret. Derfor er det vigtigt at sige, at det ikke er acceptabelt, og at der ikke findes en bagatelgrænse for chikane," siger han.

Mosaisk Trossamfund har indtil videre modtaget 37 anmeldelser om mulig antisemitisme i 2012.

Råd til jøder: Skjul stjernen og gem kalotten

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Mor til afdød datter: Sorgen er til at leve med
Engang var hun hele Danmarks Rikke i "Huset på Christianshavn". I dag er skuespillerkarrieren et overstået kapitel for Kirsten Hansen-Møller. Hun har netop skrevet en gribende beretning om at miste sin datter, der døde af brystkræft i en alder af 26 år - blot få dage efter at hun havde født en lille pige.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Alene hjemme

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her, og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Det skal du vide, før du vælger p-piller fra
Mange kvinder vælger i disse år p-pillerne fra, men der er ingen grund til bekymring, lyder det fra lægerne. Så længe du kender til nogle helt basale fakta. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her