*

København

Tusinder af unge kan ende i bander

Københavns Kommune forudser, at 700 unge indvandrere hvert år står på spring til at blive optaget i bander.

Arkivfoto: Niels Hougaard

For første gang vil Københavns Kommune sætte massivt ind over for 18-25 årige indvandrere, der er på vej ud i kriminalitet eller allerede har begået kriminalitet.

Det sker i erkendelse af, at kommunens indsats over for unge under 18 år ikke har kunnet hindre en stigning i antallet af utilpassede unge indvandrere.

Kommunen frygter, at flere tusinde indvandrere over 18 år i de kommende år vil blive indlemmet i bandekrigen og få kriminalitet som en permanent levevej.

Hidtil har kommunen overladt det til politiet, domstolene og kriminalforsorgen at tage sig af de 18-25 årige, men socialborgmester Mikkel Warming (EL) erkender, at det ikke har været nok.

Nødt til at gøre noget

»Virkeligheden i København er, at deltagerne i bandekonflikten fortrinsvist er voksne over 18 år. Vi har hidtil ikke haft nogen indsats over for den gruppe, som i deres voksenalder er på vej ud af samfundet i stedet for at være på vej ind i samfundet. Vi er nødt til at sætte ind over for de unge, hvis de ikke skal ende som medlemmer i en bande og skabe øget utryghed i byen,« siger Mikkel Warming.

Som led i planen vil socialforvaltningen for første gang etablere et såkaldt KPK- samarbejde mellem kommune, politi og kriminalforsorg.

Embedsmændene skønner, at der på årsbasis vil komme 700 nye 18-25 årige indvandrere til, der vil være på vej over i en kriminel løbebane, fordi de hverken har job eller uddannelse til at kunne leve som almindelige samfundsborgere.

Ifølge planen fra Københavns Kommune skal gruppen af 18-25 årige holdes i meget kort snor med krav om, at de skal arbejde eller uddanne sig og om nødvendigt behandles for misbrug eller negativ social adfærd.

Planen skal fremlægges for Borgerrepræsentationen i de kommende budgetforhandlinger.

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her