*

København

Autonome: Bliv væk borgerlige

Allerede inden det nye Ungdomshus på Dortheavej 61 i Københavns nordvest-kvarter åbner, er aktivisterne på kollisionskurs med kommunen. De unge vil ikke åbne huset for alle unge - men det skal de ifølge en overenskomst, de selv har indgået, skriver dagbladet B.T.

Hvis det står til de autonome bliver der ikke adgang for unge borgerlige i det nye ungdomshus. Arkivfoto: Niels Hougaard

I driftsoverenskomsten som er indgået mellem Københavns kommune og Fonden Jagtvej 69 står klart og tydeligt: »Til Ungdomshuset skal der være lige adgang for alle. Erhvervsmæssige, religiøse eller partipolitiske interesser må ikke være afgørende for deltagelse«.

Det er første gang, en sådan formulering er nedfældet skriftligt. Den fandtes ikke i forbindelse med Ungdomshuset på Jagtvej, hvor der slet ikke var indgået en driftsoverenskomst.

Men de unge fra Ungdomshuset er ikke indstillet på, at huset skal være åbent for alle unge. Unge borgerlige skal ikke regne med, at de kan få lov at benytte det.

Hvis Venstres ungdom eller Dansk Folkepartis Ungdom møder op til arrangementer eller vil låne lokaler til at afholde et møde eller en koncert, vil de formentlig blive afvist, siger Viktoria fra Ungdomshusets pressegruppe.

"De har jo ikke ligefrem hjulpet os i vores kamp for at få et hus. Så jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle hjælpe dem, hvis de har brug for et sted at være,« siger Viktoria.

Kulturborgmester Pia Allerslev (V) afviser fuldstændig, at de unge kan sortere i brugerne.

"Selvfølgelig skal huset være åbent for alle unge. Det er glædeligt, der bliver plads til mangfoldighed. Og der står intet i aftalen om, at unge, der vil bruge huset, skal sympatisere med det autonome miljø,« siger Pia Allerslev.

SE OGSÅ: Her er det nye ungdomshus

SE OGSÅ: Demonstration mod det nye ungdomshus

KIlde: B.T.
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her