*

København

Den gik ikke, Granberg

Den svenske ballonskipper Victor Granberg skulle med en mislykket ballonopstigning fra Christiansborgs Ridebane med ulykkesballonen Samson lægge navn til et københavnsk mundheld, der stadig lever.

Den 12. juli 1857 var det store samtaleemne i København en af de populære folkelige forlystelser, nemlig en stort opreklameret ballonopstigning fra Christiansborgs Ridebane.

Det at kunne stige til vejrs og flyve ved hjælp af en stor silkepose fyldt med brint, var noget, der kunne undre og begejstre.

Den første ballonopstigning i København fandt sted den 1. oktober 1806 fra Rosenborg Eksercerplads. Tidligere havde man brugt varm luft til at få balloner til at stige, men brint fik langt hurtigere de majestætiske balloner til at gå til vejrs.

Det betalte københavnere gerne penge for at opleve på nært hold, og hvis pengene var små, kunne man altid opleve underet lidt på afstand, uden for det område, hvor der skulle betales entre.

København lå stadig bag sine snævre volde og porte, så drømmen og udlængslen mod fremmede, eksotiske mål, spillede nok også lidt med i den store popularitet, som ballonopstigning havde.

Ofte var det Tivoli, som lagde grund til disse folkeforlystelser. En af Tivolis berømte ballonskippere var Lauritz Johansen. Han foretog 117 opstigninger fra haven, og overtog i 1900 den populære Teatercafeen bag Pantomimeteateret, der senere skiftede navn til Grøften.

Lauritz Johansen blev senere mindet i restauranten, da Tivolis huskunstner "Spjæt" dekorerede Grøften med små balloner i både restauranten, på servietter og tryksager.

Men uden for Tivoli-sæsonen var Christiansborg Ridebane meget benyttet til folkelige arrangementer som ballonopstigninger. Her var det let at lukke i begge ender, så der kunne tages entré af publikum. Ridebanefløjene dækkede også godt for eventuelle gratister, der på afstand ville have et glimt af løjerne uden at betale.

Den 12. juli 1857 var det kæmpeballonen Samson, der skulle stige op over rigets borg. Den kendte man allerede temmelig godt i København. I 1851 havde Tivoli engageret den berømte italienske ballonskipper, Joseph Giuseppe Tardini, til at foretage de populære opstigninger fra haven med Samson. Det havde trukket mange mennesker til den nye forlystelseshave.

Den 31. august sluttede hans engagement med Tivoli imidlertid, men Tardini havde selv ønsket at stå for endnu en opstigning i København - en afskedsforestilling - fra Christiansborg Ridebane. Her landede Tardini velbeholdent i Skåne.

Den økonomiske succes fik luftskipperen til at forsøge endnu engang. For at give denne forestilling lidt ekstra kolorit, havde Tardini sin ni-årige søn Alexander og en ung dame med i gondolen.

Alt var i begyndelsen gået godt. Den 19 m høje, 12 m brede og i omkreds 38 m store silkeballon, var majestætisk steget op fra ridebanen. En frisk vind havde ført den ud over vandet ved Kalvebod Strand, men pludselig var Samson begyndt at dale. Det menes, at der var opstået en revne i silkestoffet, så brinten sivede ud.

Tardini havde fortvivlet kastet alt ballast, inklusive ballonens anker og tovværk, men Samson sank stadig faretruende mod vandoverfladen. Til sidst var Tardini i desperation selv sprunget i vandet for at lette vægten.

Samson var derefter igen begyndt at stige, og var landet sikkert med sønnen og den unge dame på Amagers flade strandenge. Men Tardini var desværre ikke nogen habil svømmer og druknede.

Stor interesse

Den slags dramatiske begivenheder var absolut med til at pirre publikums nysgerrighed. Efter Tardinis død havde den københavnske ballonskipper Moyel forsøgt sig med Samson, men han kunne ikke få økonomien til at løbe rundt.

Nu var det så den svenske ballonskipper Victor Grandberg, der ville forsøge sig. Han havde virkeligt gjort noget ud af arrangementet på Christiansborg Ridebane.

Det var en god dag til en ballonopstigning. Høj himmel og en let vind. Et udvalgt orkester musicerede på ridebanen, medens tilskuerne betalte deres entré ved indgangen. Publikum blev lukket ind allerede kl. 16 og kunne følge, at Samson blev fyldt med brint.

Det var et utroligt syn at se gassen fra de små tønder blive ledt over i et stort kar og derfra videre til den store silkepose, der lå udstrakt på jorden. Ballonen begyndte langsomt at udvide sig og tage form.

De nærmeststående damer fik udleveret små brintfyldte balloner, og spændingen steg. Den elegante ballonskipper Victor Grandberg, med det smagfulde, voksede overskæg, overvågede hele operationen fulgt af damernes beundrende blikke. En rigtig københavnerbegivenhed var i vente.

Men pludselig gik luften bogstaveligt talt ud af forestillingen. En af Samsons sammensyninger var gået op, brinten strømmede ud, og hele ballonen klaskede sammen. Et suk gik gennem publikum, og musikken holdt op med at spille. Ingen ballonopstigning den dag, så publikum måtte gå skuffede hjem. Grandbergs medhjælpere forsikrede dem dog om, at de naturligvis skulle være særdeles velkomne ved næste forsøg, som ville finde sted, så snart ballonen var repareret.

Et nyt forsøg

Der gik en uge, hvor flittige syersker reparerede på Samson, før den store ballon igen var klar til at gå til vejrs.

På en sommerdag den 26. juli var Victor Grandberg og Samson rede til endnu et forsøg. Alle moderne københavnere var igen på benene og på vej mod Christiansborg Ridebane. En frisk vind blæste, og der var høj og klar himmel. En perfekt dag til en ballonopstigning.

Tilskuerne gik gennem indgangen ved Marmorbroen og var atter inde på ridebanen.

Denne gang så det ud til at gå bedre. Orkesteret spillede, damerne fik igen små brintfyldte balloner, og Samson så ud til at holde tæt. Langsomt fyldtes den kolossale silkepose, til den hang majestætisk i sine fortøjninger over ridebanen. Et forventningsfuldt pust gik gennem publikum.

Victor Grandberg skred frem over pladsen, og kravlede op i gondolen. En efter en blev fortøjningerne kastet, og Samson begyndte at stige til vejrs med den vinkende Victor Granberg i gondolen.

Den gik ikke

Publikum jublede begejstret, medens orkesteret spillede tusch. Da ballonen kom op i højde med Hofteatrets tag, tog den friske vind fat i den. Et pludseligt vindstød kastede Samson ind mod Hofteatret. Det gyste i publikum, og et kollektivt suk bredte sig. Ville ballonen forulykke?

Så så det ud, som om Samson rettede sig op igen. Men et af dens slæbetove havde sat sig fast i en kvist, så Samson hang uhjælpeligt fast.

Grandberg hev fortvivlet i linen for at få ballonen fri, men intet hjalp. Så kravlede ballonskipperen ud på taget for at frigøre slæbetovet. Men den pludselige lettelse af ballonens vægt gjorde, at den med et ryk gik i vejret.

Slæbetovet kom fri, og majestætisk steg Samson nu til vejrs, men med Victor Grandberg stående noget befippet på Hofteatrets tag. Et sted i mængden nede på pladsen lød en klar københavnsk stemme, der råbte; "Den går inte, Grandberg!", og publikum brød ud i en brølende latter.

Stakkels Victor Grandberg kom aldrig op og flyve over Christiansborg Ridebane. Men til gengæld lever hans navn stadig i folkemunde, når noget mislykkes, og vi siger: "Den gik ikke - Granberg!".

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Indland
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her