*

Indland

Dygtige unge tager 10. klasse på efterskoler

Uddannelse: Det er spild af samfundets penge, når fagligt dygtige unge tager 10. klasse, mener Dansk Industri. Efterskoleforeningen mener, at det er for enkelt kun at se på elevernes karakterer.

Siden 2008 har 10. klasse været målrettet elever, som efter 9. klasse har behov for et fagligt løft. De seneste år er andelen af elever i 10. klasse steget. Arkivfoto: Ole Lind

Mange af eleverne i 10. klasse har karaktererne til at kunne tage en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse.

Hver femte har mere end karakteren otte i gennemsnit fra 9. klasse, og især på efterskoler er der mange fagligt dygtige elever, som tager 10. klasse. Her har knap 36 pct. et gennemsnit, der er højere end otte, og kun 12 pct. har et gennemsnit, der er lavere end karakteren fire.

Det viser en analyse, som tænketanken DEA har foretaget, og som KL’s magasin, Momentum, bringer i dag.

Uddannelse
10. klasse
  • 20,9 pct. af de unge, som tager i 10. klasse har mere end karakteren otte i gennemsnit fra 9. klasse.
  • På efterskolernes 10. klasser har 35,8 pct. mere end otte i gennemsnit.
  • For de unge, der tager 10. klasse på en folkeskole, gælder det kun 6,3 pct.
  • Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, DEA og Momentum

Siden 2008 har 10. klasse været målrettet elever, som efter 9. klasse har behov for et fagligt løft for at tage en ungdomsuddannelse, eller som har brug for at blive afklarede, inden de forlader folkeskolen.

Der er ikke råd

Derfor er omfanget af elever med høje karakterer uheldigt, mener Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i Dansk Industri.

»Jeg kan godt forstå, at mange unge gerne vil på efterskole, og det er helt sikkert også sundt for mange unge at komme hjemmefra. Men det er også bare rasende dyrt for samfundet og en luksus, som samfundet ikke har råd til,« siger Charlotte Rønhof.

Hun mener, at politikerne bør tage en debat om, hvorvidt man kun skal kunne gå på efterskole i 9. klasse.

»10. klasser på efterskoler bliver en klub for børn, der ikke har behov for et ekstra skoleår. Og de penge, som det koster, kunne staten jo bruge på de mange elever, som har det svært i folkeskolen,« siger Charlotte Rønhof.

Et rygstød

De seneste år er andelen af elever i 10. klasse steget, og i dag er det knap halvdelen, der tager det ekstra år i grundskolen. Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen, er ikke enig i, at det er en unødig luksus.

»Vi har ikke råd til, at de lader være. Det handler om, at unge får et rygstød, der kan holde i mange år, og som gør dem til stærke mennesker. At man har et højt karaktergennemsnit fra 9. klasse er ikke det samme, som at man er et stærkt menneske,« siger han.

Troels Borring henviser til en undersøgelse, som Efterskoleforeningen fik lavet sidste år, som viser, at et efterskoleophold øger sandsynligheden for, at unge efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse.

Ca. 60 pct. af efterskolernes elever er 10. klasseelever, og efterskolernes formand mener ikke, at alle de unge blot kunne tage på efterskoleophold i 9. frem for i 10. klasse.

Sårbar periode

»Alderen fra 16 til 18 år er en sårbar periode i livet, og der er mange unge, som ikke er klar til at træffe valg om uddannelse, inden de går i 10. klasse. Vi er sammen med de unge 24 timer i døgnet, og hos os kan de tænke sig om og blive vejledt om uddannelse, så de ikke bare tager den lette løsning. På den lange bane er det en lille investering for samfundet,« mener efterskolernes formand.

Ifølge Noemi Katznelson, leder er Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet, er der ikke noget klart svar på, om der er for mange unge med høje karakterer, der går i 10. klasse.

»Det kommer an på, hvad man gerne vil med de unge, altså om de skal kvalificere sig bredere end det, som karaktererne beskriver. Debatten om, at unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet handler i virkeligheden om økonomi – ikke om pædagogik. Vi kan i hvert fald se fra vores undersøgelser, at de unge ikke selv ser 10. klasse på en efterskole som spild af tid,« siger hun.

Ingen ændringer nu

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) siger, at hun ikke har planer om at ændre adgangen til 10. klasse.

Venstres skoleordfører, Karen Ellemann, siger:

»Jeg ser med en vis grad af bekymring på tallene, for det er mange skattekroner, der bliver brugt på, at elever kan tage et ekstra skoleår, som mere er af lyst, end fordi de har et behov for det.«

I 2005 lancerede VK-regeringen et forslag om at gøre 10. klasse til en ungdomsklasse for fagligt svage elever. Det blev dog opgivet efter pres fra partiets bagland, der er tæt knyttet til landets efterskoler. Karen Ellemann vil ikke tage stilling til, om Venstre i dag ønsker at begrænse adgangen til 10. klasse.

»Det er en vigtig diskussion at tage, men det er ikke en del af regeringens udspil til en skolereform, så det er ikke noget, vi vil diskutere lige nu.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her