*

 

Indland

PET bliver forgyldt

Tilsyn, der skal føre kontrol med Politiets Efterretningstjeneste, får kun halvt så mange penge som PET selv.

Foto: Mathias Christensen

Det nye tilsyn, der skal føre kontrol med personregistreringen i Politiets Efterretningstjeneste (PET), vil få fem millioner kroner årligt.

Men PET selv vil få 11,6 millioner ekstra, fordi det hemmelige politi skal svare på tilsynets spørgsmål. Det er penge, der bevilges oven i de omkring 800 millioner kroner årligt, PET i forvejen får.

Det fremgår af bemærkningerne til den kommende PET-lov, skriver Berlingske Søndag. Fordelingen rejser spørgsmålet om, hvem, der egentlig skal kontrollere hvem, mener Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET.

En papirtiger

Chefjurist i tænketanken CEPOS, Jacob Mchangama, advarer:

- Vi risikerer at lave en papirtiger, som selv inden for de begrænsede kompetencer om personoplysninger ikke engang kan udføre sin opgave, siger han til Berlingske Søndag.

Styrker kontrollen

Justitsminister Morten Bødskov (S) afviser, at det kan opfattes paradoksalt, at PET skal have flere penge end tilsynet.

- Vi styrker kontrollen med PET markant, og så er det klart, at det øgede tilsyn kræver, at PET kan efterleve de krav, der vil komme fra tilsynet, siger Morten Bødskov til Berlingske Søndag.

I Norge kostede et tilsvarende tilsyn i 2011 10,8 millioner norske kroner, mens det tilsvarende svenske tilsyn i 2012 kostede 17,9 millioner svenske kroner.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Nekrolog: Jammerbugtens sjæl forsvandt i flammerne

Med branden på Svinkløv Badehotel har området mistet en ikonisk attraktion, mener flere. Det blev bygget mod alle odds for godt 90 år siden - mandag ved ruinerne lød det, som om at nordjyderne havde taget hotellet til sig.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her