*

Indland 16.02.2013 kl. 23:05

Tidligere minister har fået asyl

Tidligere forsvarsminister i den faldne Julia Timosjenko-regering er i sikkerhed i Danmark.

Julia Timosjenkos forsvarsminister har fået politisk asyl i Danmark. Foto: Sergei Chuzavkov/AP

Valerij Ivasjtjenko, Ukraines tidligere forsvarsminister, har fået politisk asyl i Danmark, skriver Politiken søndag. Efter en politisk motiveret fængselsdom følte han efter sin løsladelse i august i fjor jorden brænde under sig og besluttede sig for at flygte.

Den 56-årige Ivasjtjenko blev arresteret i august 2010 som en af de første i det, der skulle blive til en bølge af fængslinger af medlemmer af den faldne Julia Timosjenko-regering. Vestlige lande, EU og USA har stemplet retssagerne som skueprocesser.

Internationalt pres var afgørende

Ivasjtjenko mener selv, at det internationale pres var afgørende for, at dommen på fem års fængsel i august 2012 blev ændret til en betinget dom, og derefter for de danske myndigheders hurtige behandling af hans asylansøgning.

Han blev dømt fem års fængsel for at have forårsaget et tab på knap 50 millioner kroner ved frasalg fra et mindre flådeværft i økonomiske vanskeligheder i byen Feodosia på Krim og fik i august 2012 dommen ændret til betinget fængsel.

Han nægtede sig under hele sagen skyldig, og den danske Helsinkikomité fandt flere rettergangsfejl i hele sagen, skriver Politiken.

Har fået tilbudt penge

I Ukraine er korruption snarere reglen end undtagelsen, og Ivasjtjenko siger, at også han flere gange har fået tilbudt penge under bordet. Han forsikrer, at han aldrig har modtaget noget.

- Jeg afviste på det bestemteste og bad dem om ikke at komme igen. Hvis man først en gang lader sig købe, er man solgt, siger han til Politiken.

Pres fra anklagemyndighed

I Ivasjtjenkos version kan det, at han ikke passede ind i det vanlige sammenspiste mønster, meget vel være årsag til, at han endte med at blive anklaget og dømt for embedsmisbrug med antydning om korruption.

- Det begyndte med, at anklagemyndigheden pressede mig til at angive Timosjenko. Jeg skulle afgive forklaring om, at hun som regeringsleder havde givet mig, forsvarsministeren, ulovlige ordrer eller direktiver.

- Men det kunne jeg ikke, for det havde hun ikke gjort, siger han.

Ivasjtjenkos forklaring har ikke tidligere været fremme i Ukraine. Han har ikke turdet fortælle det, før han kom i sikkerhed i Danmark.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Fuld fart frem – de borgerlige er klar til højere fartgrænser

De borgerlige vil lade biler på landet køre 90 km/t. samt hæve farten på motorvejene for trailere og campingvogne. Socialdemokraterne er delvis enige – FDM jubler.

Ny måling giver næsten valg til Alternativet

Stadig komfortabelt forspring til blå blok i seneste meningsmåling. DR-måling viser dog fremgang til rød blok.

Boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller gjort op: Forgylder kommunekassen tre år efter sin død

Tre år efter hans død er boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller gjort op. Halvanden milliard kroner er på vej i kommunekassen.

Apple-chef vil forære hele formuen væk

Apples topchef Tim Cook planlægger at give alle sine penge væk. Han er allerede gået i gang.

Regeringen: 15.000 flere job på vej

Regeringens konvergensprogram vurderer, at privat jobskabelse vokser til 159.000 i 2020 mod før 144.000.

Hvad sker der, hvis Grækenland løber tør for penge?

Opgøret mellem Athen og dets kreditorer i eurozonen nærmer sig et dramatisk klimaks. Her er fem vigtige spørgsmål og svar.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce