*

Indland 16.02.2013 kl. 14:09

KL: Vi har ikke skjult rapport om læreres overenskomst

Danmarks Lærerforening beskylder KL for at skjule rapport, men det afviser kommunernes chefforhandler.

Michael Ziegler er chefforhandler for kommunernes forening, KL. Copyright: Ole Bo Jensen / Photos4u.dk

Det passer ikke, at KL forsøger at hemmeligholde en evaluering, der roser lærernes nuværende overenskomst.

Sådan lyder det fra kommunernes chefforhandler, Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), der forhandler med Danmarks Lærerforening om en ny arbejdstidsmodel for lærerne. Parterne mødes til afsluttende forhandlinger i slutningen af februar.

- Jeg ved godt, det kan lyde eksotisk, at KL skulle forsøge at hemmeligholde en rapport. Men det er altså ikke tilfældet.

- Sagens kerne er, at rapporten ikke siger noget om lærernes arbejdstidsaftale, som vi ikke vidste i forvejen, og derfor har den ikke nogen nyhedsværdi, skriver Michael Ziegler i en pressemeddelelse.

Tilfredshed med aftale

Rapporten er lavet i samarbejde mellem KL og lærerne og skulle have været offentliggjort sidste år, men har ifølge dagbladet Politiken været gemt af vejen siden 29. november 2012.

Ifølge avisen fastslår den hidtil hemmeligholdte rapport, at der både blandt lærere og kommuner er bred tilfredshed med den eksisterende aftale fra 2008.

Men evalueringen ændrer ikke på, at KL klart mener, at lærernes nuværende arbejdstidsregler skal afskaffes, fordi reglerne forhindrer et løft i folkeskolen, skriver Michael Ziegler, der nu har offentliggjort et udkast af rapporten.

Han mener, at den nuværende aftale har nogle alvorlige skavanker, som ikke fremgår af rapporten, og derfor er den ikke relevant.

Bondo: Vil presse lærerne

Den forklaring giver Anders Bondo Christensen, der forhandler på lærernes vegne, dog ikke meget for. Lærerforeningens formand mener, at KL forsøger at tegne et billede af en aftale, som er et problem for skolen, selvom undersøgelsen viser noget andet.

- Fokus for dem er et eneste sted, og det er at forsøge at presse mere undervisning ud af lærerne. Flere nyere undersøgelser viser, at det ikke er antallet af undervisningstimer, der er afgørende, men kvaliteten af undervisningen, som betyder noget, siger han til Ritzau.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Lukning af Norwegian-selskab kan stadig være i spil

Det kan være rent spin, når Norwegians topchef afviser en lukning af datterselskabet.

Ny kæmpebøde til berygtet hjemmeside

Det Sorte Register skal af med knap 800.000 kr. i sag fra Jammerbugt. FTF kræver politisk handling.

Hvad skete der i de tre sekunder inden Alonso kørte galt?

Mens FIA prøver at finde svaret på Fernando Alonsos blackout, er han i fuld gang med at foreberede sig til Grand Prixet i Malaysia.

Dansk slikrekord: Sukkeret er ikke det værste

Danskernes slikforbrug er det næststørste i Europa. Men det er ikke sukkeret, vi skal være mest bekymret over.

Økonom: Grækenland er ved at falde fra hinanden

Politikerne bør se på den tomme statskasse og tænke over, hvordan de får den fyldt op igen, mener cheføkonom.

Mand bosat i Norge efterlyst i 33 år gammel terrorsag fra Paris

"Jeg har aldrig været i Paris. Jeg har aldrig dræbt nogen," siger terrormistænkt fra Norge.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce