*

Kommunalvalg
Indland

Rekordstor indvandring fra vestlige lande

Der er for første gang flere end 600.000 indbyggere i Danmark, der har udenlandsk oprindelse. Den største indvandring sker fra vesten.

Antallet af indvandrer og efterkommere af indvandrer har for første gang rundet 600.000.

2012 er året, hvor Danmark har fået flest indvandrer fra vestlige lande nogensinde. Danmark har således fået 33.824 nye indbyggere fra andre vestlige lande.

Derudover er 21.675 danske statsborgere flyttet tilbage til Danmark i 2012, mens 16.240 indvandrer er kommet til fra ikke-vestlige lande. Det betyder, at Danmark er blevet hjem for 71.739 nye mennesker i løbet af 2012

Samtidig har 47.988 mennesker forladt landet i 2012. Af dem er 20.865 danske statsborgere, mens 7.192 er fra ikke vestlige lande. De øvrige vestlige lande står for de resterende 19.931 mennesker, der har forladt landet.

Runder 600.000 for første gang

Fakta

De ti lande, hvorfra der er flest indvandrer og efterkommere i Danmark:

  • Tyrkiet: 60.672
  • Polen: 34.005
  • Tyskland: 31.706
  • Irak: 30.199
  • Libanon: 24.690
  • Bosnien-Herzegovina: 22.404
  • Pakistan: 22.404
  • Somalia: 17.673
  • Iran: 16.756
  • Norge: 16.327

For 30 år siden var der omtrent 150.000 indbyggere i Danmark, der havde udenlandsk oprindelse. Det tal er nu firedoblet, eftersom der per 1. januar 2013 for første gang er mere end 600.000 tusind indbyggere i Danmark, der enten er indvandrer eller efterkommere af indvandrer.

Det betyder, at personer med udenlandsk oprindelse i alt udgør 10,7 pct. af landets samlede befolkning på 5,6 mio. Til sammenligning var tallet 3,1 pct. af den samlede befolkning i 1983.

Den største gruppe blandt indbyggere med udenlandsk oprindelse er fortsat indvandrer fra ikke-vestlige lande. Her er antallet 267.000 mennesker.

Se hele opgørelsen fra Danmarks Statistik her.

Kilde: Danmarks Statistik

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her