*

Indland

Red Barnet: Babyluger kan inspirere andre mødre

Frygt for, at babyluger i Danmark vil inspirere flere kvinder til at opgive deres spædbørn.

Politiets arbejdsteori lyder, at pigen i sportstasken er født af en rumænsk prostitueret. Foto: Københavns Politi

Det er ikke en god idé, når danske politikere vil oprette babyluger, hvor desperate mødre anonymt kan aflevere deres nyfødte børn. Det mener psykolog i Red Barnet, Kuno Sørensen.

- Idéen er tillokkende, men der er store dilemmaer forbundet med den løsning, som er vigtige at overveje, siger han.

- Tilbuddet skulle gerne nå ud til dem, der har brug for det, og det betyder, at der skal en oplysningskampagne til. På den måde kan samfundet komme til at blåstemple, at det er måden, man løser en uønsket graviditet på, siger Kuno Sørensen.

Findes i andre lande

Politikere fra både regering og opposition foreslår, at der skal oprettes anonyme afleveringssteder, hvor desperate mødre kan indlevere deres spædbørn. De såkaldte babyluger findes allerede i andre lande, for eksempel i Tyskland.

Forslaget kommer, efter en nyfødt pige torsdag blev fundet forladt og afkølet i en sportstaske på gaden i Valby. Men politikerne skulle hellere gribe ind, før barnet kommer til verden, lyder det fra Red Barnet.

- Det ville være bedre at bruge flere ressourcer på at nå ud til de kommende mødre, som har det svært med deres graviditet, fordi vi i det danske samfund har en bred vifte af hjælpemuligheder - abort eller i den sidste ende adoption, siger psykologen.

Måske rumænsk prostitueret

Ifølge Kuno Sørensen er det også tvivlsomt, om oplysningskampagner overhovedet ville have en effekt over for de kvinder, som er så desperate, at de efterlader deres nyfødte barn i en sportstaske på gaden.

Politiets arbejdsteori lyder, at pigen i sportstasken er født af en rumænsk prostitueret.

- Spørgsmålet er, om den mor, som føder et barn og ikke vil have noget med det at gøre, overhovedet er så velorienteret, at hun vil kende til muligheden for at aflevere barnet anonymt, siger Kuno Sørensen.

- Det er en uhyre vanskelig opgave at nå ud til de kvinder, for man må formode, at de i forvejen er stået af i forhold til samfundet, tilføjer han.

Spædbarn fundet i taske i København

Politikere vil oprette babyluger

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Modsvar fra gymnasieelev: Nej, vi er luddovne og umotiverede

Nikolaj Holst Sandvad, Multebærvej 32, Sabro
Jeg vil vove at påstå, at langt størstedelen af de unge som opfatter sig selv som en udsat gruppe under angreb, blot er dovne og ikke egnede til at gå i gymnasiet.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
På snescooter i de nordnorske bjerge
De store hvide bjergtinder og åbne, tilfrosne åer giver det nordlige Norge en alsidig og ubehersket natur. En ubehersket natur, som man for alvor fornemmer bag rattet på en snescooter. 
Se flere
Biler
Se flere
Bolig
Hvad gør du, hvis trægulvet knirker?
Knirkende gulvbrædder kan være irriterende, men de er heldigvis relativt lette at reparere, hvis hele gulvet ikke skal skiftes. Få et godt tip her fra Bolius. 
Se flere
På snescooter i de nordnorske bjerge
De store hvide bjergtinder og åbne, tilfrosne åer giver det nordlige Norge en alsidig og ubehersket natur. En ubehersket natur, som man for alvor fornemmer bag rattet på en snescooter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her