*

Indland 31.01.2013 kl. 15:46

Al Qaida truer på ny Danmark 

Angreb vil være »voldsomt, alvorligt, alarmerende, som et jordskælv, chokerende og skrækindjagende,« skriver islamistisk website.

Flere gange har terrorister med tilknytning til den globale jihad mod Vesten forsøgt sig med angreb mod Danmark. På billedet ses Abu Basir,lederen af Al Qaida i Yemen og Saudi-Arabien.

Terrorgruppen Al Qaida truer nu endnu engang Danmark med et voldsomt terrorangreb.

Angrebet beskrives som »voldsomt, alvorligt, alarmerende, som et jordskælv, chokerende og skrækindjagende,« lyder truslen fra et kendt islamistisk website.

»Hvor vil det næste Al Qaida-angreb finde sted? Svaret er ganske kort: Det kommende angreb fra Al Qaida vil – med Guds vilje – finde sted lige i hjertet af de vantros land: Amerika, Frankrig og Danmark, andre lande i Europa og i de lande, der har hjulpet og hjælper Frankrig,« lyder det i truslen, som Washington Times har oversat fra internetforummet Ansar al Mujahideen, der tidligere har været afsender på mange officielle meldinger fra Al Qaida.

Ikke bekræftet

Frankrig er formentlig i centrum for truslen på grund af den militære operation i Mali mod fundamentalistiske muslimske grupper, der har indført sharia i dele af landet. 

Danmark støtter den franske operation med et større transportfly.

I truslen beskrives det, at angrebet vil blive filmet og offentliggjort »på det rette tidspunkt«.

Ifølge Washington Times bliver truslen taget »alvorligt« af en højtstående anonym amerikansk embedsmand, men truslen er ikke bekræftet fra officiel side.

Det er ikke første gang, at Danmark nævnes i forbindelse med trusler fremsat på internettet. Ifølge PET's seneste vurdering af truslen mod Danmark er der fortsat stor interesse i udenlandske terrorkredse for at forsøge at ramme Danmark.

Danmark i centrum

Danmark har i forbindelse med trykningen af Muhammed-tegningerne og deltagelsen i krigen i Irak og Afghanistan flere gange været i centrum for truslen fra flere terrorgrupper. Det skyldes ikke mindst, at det for terrorgrupperne er et enkelt symbolsk mål at ramme virksomheder eller landet, hvorfra Muhammed-tegningerne kommer. Det er med andre ord let at overbevise militante islamister om, at Danmark har skadet islam på grund af tegningerne.

Flere gange har terrorister med tilknytning til den globale jihad mod Vesten da også forsøgt sig med angreb mod Danmark.

Senest blev den 31-årige Munir Awad tidligere i dag idømt 12 års fængsel for terrorplaner i København. Han havde sammen med tre kammerater planlagt et angreb mod JP/Politikens Hus i 2010, der dog blev forhindret, da danske myndigheder anholdte de tre mænd i et hus i Herlev. Yderligere en mand blev anholdt i Stockholm.

Ifølge PET er antallet af terrorforsøg mod Danmark og danske interesser i udlandet steget de seneste to år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Udkantskommuner afskaffer bopælspligten

Kommunerne kaster håndklædet i ringen, siger landsbyforsker Jørgen Møller.

Nykredit rammes af Danmarks største andelssag

En af landets største andelsboligforeninger vil sagsøge Nykredit for 650 mio. kr.

USA

Første kvinde i 70 år står til henrettelse i amerikansk sydstat

Det hører til sjælenhederne, at kvinder får dødsstraf i USA.

USA tæt på oliekollaps

Analyse: Forbud mod eksport af råolie og bugnende lagre har for alvor sat råoliepriserne under pres i USA, hvilket øger risikoen for en priskollaps.

Forsker: Dansker kan være død på grund af asiatisk stressfænomen

Et stressfænomen slår unge mennesker med lange arbejdsuger ihjel.

Administrativ fejl kan koste Københavns Kommune flere millioner

Afgørelse fra Ankestyrelsen dømmer administrativ fodfejl til flere kommuner.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce