*

Indland 17.12.2012 kl. 23:49

Flertal: PET må hjælpe med drab på terrorister

Over halvdelen af danskerne finder det i orden, at PET skal kunne hjælpe f.eks. CIA med at spore terrorister for at dræbe dem.

Det er helt i orden, hvis Politiets Efterretningstjeneste hjælper andre landes efterretningstjenester med at opspore terrorister med det formål at dræbe dem. Det mener over halvdelen af danskerne, selv om PET ifølge loven ikke må medvirke til den slags.

PET-chef Jakob Scharf fastslog i sidste uge, at PET ikke må medvirke til drab på terrorister. Båndede samtaler tyder dog på, at PET deltager aktivt i sådanne operationer, og det billiger et flertal af befolkningen. Foto: Stine Bidstrup

Det viser en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten i perioden fra den 10. til den 13. december.

»Det er overraskende, at et flertal af danskerne er parate til at tilsidesætte det normale princip om, at en anklaget bør stilles for en dommer, før han i givet fald straffes – og her tilmed straffes med en dødsdom,« siger Klaus Levinsen, lektor i politisk sociologi på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Tillid til politiet

En del af svarene er givet, efter at PET-chef Jakob Scharf den 11. december offentligt fastslog, at PET ikke må medvirke til drab på terrorister. Da havde terroreksperter to dage tidligere i JyllandsPosten sagt, at en båndet samtale mellem den tidligere PET-agent Morten Storm og hans føringsofficer fra PET tyder på, at PET deltager i sporingen af og medvirker til drab på terrorledere i udlandet.

Målingen afspejler danskernes store tillid til politiet, herunder PET, og deres holdning til »et retfærdighedsprincip«, mener Klaus Levinsen:

»Mange vælger at svare, at det er i orden, for alle vil som udgangspunkt jo gerne af med folk, der er terrorister.«

Tolker måling som bred støtte

Karina Lorentzen, SF’s retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg, glæder sig over, at »kun« godt halvdelen af danskerne finder det i orden at medvirke til drab på terrorister.

»Jeg er faktisk overrasket over, at tallet ikke er større, for der er jo ingen, der har noget tilovers for terrorister,« siger hun.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, tolker målingen som en bred støtte til DF’s ønske om, at PET lovligt skal kunne deltage i likvidering af terrorister i udlandet.

»Jeg håber, at det kan være med til at overbevise Venstre og De Konservative,« siger han.

Se også TV: JP-Dok: Se hvordan PET-agent skaffede kone til topterrorist

Se også TV: Sådan infiltrerede jeg Al Qaida

Jyllands-Posten afdækkede tidligere i år, hvordan Danmark får baghjul af selv tidligere diktaturstater, når det kommer til offentlig kontrol af nationale efterretningstjenester. Læs artiklerne her:

Over halvdelen af danskerne synes ifølge en Rambøll-måling i Jyllands-Posten, at det er i orden, at PET bistår f. eks. CIA med at opspore terrorister med henblik på at få dem dræbt - også selv om PET ifølge loven ikke må gøre det. Skal PET have lov til at gøre det, når det handler om terrorister, der truer os på livet?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Historien om rockeren Morten Storm, som først blev islamist og senere hjalp PET og CIA med at lokalisere og dræbe en højtstående Al Qaida-leder.


Holdet bag serien:

Orla Borg, Morten Pihl og Carsten Ellegaard.

Skriv til os på: jpgraver@jp.dk

Første afsløring om PET's planer
Værsgo: En brud til terroristen
Tilbud om 1,5 million for at holde mund
PET jagtede topterrorist i Al Qaida
Sms’er sår tvivl om PET-forklaring
Annonce
Fotos
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her