*

Indland 17.12.2012 kl. 08:09

Hørebranchen fyrer og frygter

Lavere tilskud til høreapparater får konsekvenser, advarer branchen.

Chefen for AudioNova-kæden forudser markant øgede ventetider på de offentlige sygehuse, hvor der i forvejen er en gennemsnitlig ventetid på 33 uger på et høreapparat. Foto: Colourbox

En dårlig og forhastet løsning, som vil koste fyringer og lukninger i hørebranchen og genere mange tusinde danskere, som bruger høreapparat.

Høretab
120.000 høreapparater hvert år
  • Omkring 800.000 danskere vurderes at have et høretab. Omkring 40 pct. af dem går med høreapparat på det ene eller begge ører.
  • I Danmark udleveres der årligt 120.000 høreapparater – ligeligt fordelt mellem det offentlige og ca. 200 private høreklinikker.
  • Fra den 1. januar falder det offentlige tilskud til høreapparater fra private klinikker med ca. 45 pct. Det offentlige tilbud er fortsat gratis.
  • I en rapport fra Socialforskningsinstituttet fra 2006 anslås det, at samfundet årligt taber 2,7 mia. kr. årligt i tabt arbejdsproduktion på grund af ubehandlede høretab.

Sådan lyder advarslen fra høreapparatbranchen, hvor især de private høreklinikker forudser trængselstider, når et omdiskuteret lovforslag efter alt at dømme bliver vedtaget inden nytår.

Lovforslaget betyder, at danskere fremover får 45 pct. mindre i offentligt tilskud, når de vælger at få et høreapparat fra en af landets omkring 200 private høreklinikker. Det offentlige tilbud vil fortsat være gratis, og vurderingen er, at de privare klinikker vil miste mellem 10 og 30 pct. af omsætningen.

De første lukninger og fyringer er allerede på vej i AudioNova-kæden, som med 40 audiologiske klinikker i Danmark har godt en fjerdedel af markedet.

»Allerede nu har vi opsagt lejemålet for enkelte af vores klinikker, og forleden var jeg desværre nødt til at fortælle nogle af vores medarbejdere, at de skal have en fyreseddel i julegave,« siger Peter Brøgger Andreasen, operationel chef i AudioNova.

Forudser længere ventetid

Han erklærer sig »meget, meget bekymret« for fremtiden på det danske høreapparatmarked.

»Efter at det står klart, at regeringen tromler dette igennem, planlægger vi virksomhedens drift og forretningsmodel efter et totalt anderledes marked i 2013 og årene fremefter,« siger AudioNova-chefen.

Han forudser også markant øgede ventetider på de offentlige sygehuse, hvor der i forvejen er en gennemsnitlig ventetid på 33 uger på et høreapparat. Desuden vil mange danskere opgive tanken om et høreapparat, når de fremover skal lægge en langt højere egenbetaling på en privat klinik, vurderer han.

»Det mærkede vi tydeligt, da tilskuddet til høreapparater på private klinikker blev sat ned med 10 pct. fra 2011. Markedet faldt markant, fordi brugerne konkluderede, at det blev dyrere, at de dermed ikke havde råd, og at samfundet klart signalerede, at det ikke var vigtigt, at de fik et høreapparat,« siger Peter Brøgger Andreasen.

Han kalder det »særligt frustrerende, når regeringen åbenlyst erkender, at en høreapparatbehandling foretaget på private klinikker er væsentligt billigere end en sammenlignelig behandling på et hospital«.

De private høreklinikker opfordrer regeringen til at udsætte lovforslaget.

»Hvorfor skal det hastes igennem, når alle advarer regeringen imod det? Året er gået, og den 1. januar skal systemet virke; det er uforsvarligt,« siger Michael Westermann, talsmand for PAKS, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning.

Han anklager sundhedsminister Astrid Krag (SF) for at stirre sig blind på den takstnedsættelse på 60 pct., som det offentlige fik ved efterårets udbud af høreapparater til det offentlige. Det er kun lykkedes, fordi branchen har leveret ældre og dårligere modeller til det offentlige, lyder det fra den samlede høreapparatbranche. Det får konsekvenser for de private klinikker, hvor Sundhedsministeriet forventer et tilsvarende prisfald.

Derfor er tilskuddet fremover begrænset til 6.350 kr. for apparater til to ører, behandling, justering og instruktion.

Mest til eksport

»Men hvorfor tager man det ikke alvorligt, at det ikke kan lade sig gøre at lave en fornuftig høreapparatbehandling til 6.350 kr? Ikke af det offentlige, ikke af private, ikke af øre-næse-hals-læger eller af nogen andre – uanset apparatvalg,« siger Michael Westermann, som kalder lovforslaget for en »uanstændig nedgørelse«.

Danmark har en stribe af verdens største producenter af høreapparater – blandt andre Oticon, Widex og GN Resound. De vil dog næppe kunne mærke forandringerne på det danske marked, da 98-99 pct. af produktionen går til eksport.

Svære tider forude

»Det er meget beklageligt, at vi ikke længere kan fremvise vores marked i Danmark, som har været unikt med en ligelig fordeling af opgaverne mellem de private aktører og det offentlige – samtidig med, at vi er nået ud til så mange hørehæmmede, som er blevet behandlet med højteknologiske apparater,« siger Peter Salling, formand for Leverandørforeningen af Høreapparater (LFH).

Han vurderer, at det kan blive svære tider for høreklinikkerne med et tilskud på maksimalt 6.350 kr. Der gives fremover 2.000 kr. i tilskud per øre til høreapparatet, og dermed kan man maksimalt få 2.350 kr. i tilskud til tilpasning, justering og vejledning.

»Det er svært at tro, at man kan behandle et høretab effektivt for 2.350 kr. Det er nærmere en underbetaling, og man kan godt frygte, at der vil blive gået på kompromis, fordi tilskuddets størrelse tvinger detailledet til at tænke anderledes,« siger Peter Salling, som finder, at regeringen har »strammet den«.

Hørebranchen trækker regeringen til EU

 

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce
forsiden lige nu

Pilot: Vi vil allle hjem til vore elskede

Sådan fik pilot på Germanwingsfly nervøse passagerer på vingerne dagen efter tragedie.

Topchef: Let skatten på arbejde før det er for sent

Det er helt afgørende for dansk erhvervsliv, at det bedre kan betale sig at arbejde, mener dansk topchef

Terrorramt Nigeria går til valg

Der er valg i Nigeria, hvor der er frygt for, at Boko Haram vil prøve at ødelægge valghandlingen med terror.

USA reddede saudiarabiske piloter i Adenbugten

Piloter fik tekniske problemer og måtte skyde sig ud af deres jagerfly på mission ved Yemen.

"Vi ved ikke nær så meget om hinanden, som vi tror"

New York-forfatteren Jean Korelitz er aktuel med en nu bog om en fordømmende og usympatisk terapeut.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Bolig
Dagbog fra et terrasse-projekt
Tina Dalbøge, der er blogger, handywoman og har gør det selv-brevkassen her i Bolig, viser i ord og billeder, hvordan hun og hendes mand, Claus Dynesen, har fået forvandlet deres lille, hyggelige terrasse til et stort uderum med plads til solbænke, bord-bænkesæt og ikke mindst et udekøkken bygget op af traller. 
Se flere
Sådan slipper du af med de små spioner på nettet
Det er en enorm indtrængning på vores privatliv, når virksomheder registrerer vores adfærd på nettet, vurderer it-ekspert. Guide: Sådan beskytter du dig. 
Se flere