*

 

Indland

Viborgs forgiftningsgåde er løst

Der er fundet en forklaring på, hvordan farligt kviksølv er havnet i Viborgs kloakker.

Kloakkerne i Viborg har længe været plaget af kviksølvsforgiftning. Foto: Lars Krabbe

Kloakkerne i Viborg har igennem en længere periode måttet renses for farligt kviksølv. Indtil nu har det været lidt af en gåde, hvor forgiftningen kom fra.

Men den gåde synes nu løst. Kviksølvet stammer således fra byens tandlæger, skriver P4 Midt & Vest.

"Det er fra den tid, hvor man brugte tandplomber af amalgam, som indeholder meget kviksølv," siger Finn Køhler, der er vandchef i Energi Viborg.

Ny metode fandt forklaringen

I dag forurener de viborggensiske tandlæger ikke med det farlige stof mere. Kviksølvet, der blev brugt før i tiden, sidder dog stadig i afløb og vandlåse på klinikkerne.

De vil nu blive renset, og når man kommer forureningen til livs, vil der også være penge at spare for Energi Viborg.

De har således indtil nu brugt 300.000 kr. om året på at rense domkirkebyens spildevandsslam for kviksølv.

Det er nye prøvemetoder, der har gjort, at Energi Viborg har fundet kilden til forurening. Den nye metode virker ved, at et apparat konstant tager prøver af vandet i modsætning til tidligere, hvor man tog enkeltstående prøver.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Begrebet mobning kan være svært at definere

»Nogle gange taler børn om, at de bliver mobbet, uden at det et tilfældet, og andre gange vurderer læreren, at der ikke er tale om mobning, hvor det faktisk er mobning. På samme måde kan det også for os forskere være vanskeligt,« siger ph.d. Stine Kaplan Jørgensen.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her