*

Indland

Ulve-ekspert: En sensation

Det dyr, som Naturstyrelsen har fundet, er for meget ulv til at være hund, mener ekspert.

Tænderne er et af de kendemærker, der gør, at dyret her efter al sandsynlighed er en ulv. Foto: Naturstyrelsen

Det er en ulv, som Naturstyrelsen har fundet i Hanstholm Reservatet i Thy. Det mener Flemming Nielsen, der er kurator ved Zoologisk Have i København, efter at have set de billeder af det dyr, som Naturstyrelsen har fundet i Nordjylland.

"Min formodning er, at det er en ulv. Der er ikke noget ved disse billeder, der gør, at jeg vil sige noget andet," siger han til Jyllands-Posten.

Foto: Naturstyrelsen

De fysiske kendemærker ved dyret gør, at det næsten ikke kan være andet end en ulv.

"Farven, lemmerne, hovedet og tandsættet peger i den retning. På kropsbygningen lader det også til at være en ulv. Den er i hvert fald for meget ulv til at kunne være hund," siger han.

En sensation

Eneste anden mulighed er, ifølge Flemming Nielsen, at der er tale om en østeuropæisk ulvehund, som er en krydsning mellem en ulv og en hund og bliver brugt til vagthund, men det vil også være en gedigen overraskelse, hvis det sidste viser sig at være tilfældet.

"Det er en sensation lige meget, om det er en ulv eller en østeuropæisk kamphund," siger han.

Flemming Nielsen siger, at det er ulovligt at holde den særlige hunderace i Danmark, og at man intet kendskab har til, at de skulle findes i Danmark.

Død af sult

Naturstyrelsen sagde tidligere i dag, at dyret er død af sult, og det er en meget sandsynlig skæbne for dyret, hvis det skulle være en ulv, da ulve har meget svære overlevelsesbetingelser i Danmark.

"Når en ulv er alene, vil den være opportunist og spise bær, frugt, men også rotter, mus og kaniner. Den vil have svært ved at slå et større byttedyr ihjel, men de er alligevel svære at finde i Danmark," siger Flemming Nielsen.

Han nævner, at ulven normalt ville leve af eksempelvis får, geder eller kvæg. I flok kan ulvene jage så store dyr som rensdyr.

Ulvelignende dyr fundet dødt

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Grin i mørket

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere
TV: Den fandenivoldske landsbykonge. Klip 3 - Den gamle mand
Jørgen Søvndal har en god forretning, og han tjener mange penge. Han bruger nogle af dem til at gøre landsbyen Linde til et bedre sted at bo. Men i hans engagement ligger også en skjult kritik af 'systemet', som, han mener, af og til holder ham tilbage. Passionerede og lokalpatriotiske erhvervsdrivende findes i hele landet, og de kan være afgørende for landdistrikterne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her