*

Indland 10.11.2012 kl. 07:24

Danmark er verdens næstrigeste land

Målt på både velstand og såkaldt bløde rigdomme er Danmark kun overgået af Norge. Sverige ligger nummer tre.

Foto: Lars Krabbe

Hvis man ikke alene ser på lønsedler, årsregnskaber og offentlige finanser, så er Danmark verdens næstrigeste land, kun overgået af Norge.

Bløde rigdomme

For Danmark ligger nemlig næsten i top på en liste, der også inkluderer "bløde rigdomme", skriver Kristeligt Dagblad. Sverige ligger nummer tre.

Listen fra det britiske Legatum Institute ser også på befolkningens uddannelsesniveau, sociale kompetencer, omstillingsevner, firmaers udviklings- og iværksættermuligheder, god regeringsførelse, tryghed, personlig frihed og adgang til sundhedsydelser.

USA nr. 12

Først på 12.-pladsen finder man USA, mens Afghanistan, Republikken Congo og Den Centralafrikanske Republik besætter de tre sidste pladser som verdens fattigste i indeksets forstand.

Danmarks placering er et udtryk for, at vi lever i et ekstremt velfungerende land, siger formanden for Det Økonomiske Råd, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

- Vi har en ikke-korrumperet offentlig sektor, hvor man ikke skal bestikke 14 embedsmænd for at etablere en ny virksomhed. Vi har gratis uddannelse næsten hele vejen op i systemet, hvilket man ikke kan få mange andre steder i verden.

Rammevilkårene

- Og når vores gennemsnitsindkomst også ligger i toppen, selvom den ikke er den allerhøjeste, er det ikke så mærkeligt, at Danmark ligger meget højt i sådan et indeks, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Kristeligt Dagblad.

Han fremhæver, at den slags undersøgelser først og fremmest siger noget om rammevilkårene for økonomien.

Legatum Indekset indeholder også en opgørelse over, hvordan landene klarer sig inden for de enkelte underdiscipliner. Ser man alene på økonomien, må Danmark nøjes med at være nummer 19 i verden, en enkelt plads foran "verdens stærkeste økonomi", USA.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

DR får licensmilliarder, men TV 2 sender over dobbelt så meget dansk tv

I Folketinget er medieordførerne negativt overraskede, men kulturministeren støtter DR.

SAS og danske piloter indgår ny overenskomst

En aftale er på plads for en tredjedel af piloterne i SAS. Onsdag aften udløber deadline for de resterende.

Tyrkisk gidseldrama er slut: Statsadvokaten er død

Den tyrkiske statsadvokat, der blev holdt som gidsel af venstreradikale, er død.

Aviser: Video på telefon viser Germanwings-styrt indefra

Video bekræfter tilsyneladende det forløb, som anklageren har opridset fra flyet, som styrtede.

Udskældt dansk Eritrea-rapport bruges i Storbritannien

En lavine er sat i gang, siger eksperter om omstridt dansk rapport.

To slags løg, vin og galde fra en komave dræber MRSA

En 1.000 år gammel opskrift på øjensalve har vist overraskende, effektive egenskaber.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce