*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Annonce
Indland 09.11.2012 kl. 16:53

Lærerstuderende dumpede på stribe

Censorerne på læreruddannelsen slår alarm efter uhørt høj dumpeprocent til en matematikeksamen.

Arkivfoto: Mathias Christensen

Der har i flere år været en høj dumpeprocent til den skriftlige prøve i matematik på læreruddannelsen.

Men i år får antallet af dumpede elever censorerne til at slå alarm.

I alt dumpede 30 pct. af de kommende matematiklærere nemlig prøven på landets læreruddannelser. Det skriver folkeskolen.dk.

Tre årsager

Formanden for matematikcensorerne, Arne Mogensen, peger på tre årsager til de dårligere resultater.

For det første mener han, at læreruddannelserne har svært ved at tiltrække studerende, der er gode til matematik.

Nye lærere sendes direkte tilbage i skole

 

For det andet mener han, at der har været nogle problemer med en opgave i eksamenssættet, som ikke bliver testet inden eksamen.

"Opgaverne bliver skabt af dygtige folk i opgavekommissionen, men eksamensopgaverne bliver ikke testet før eksamen, og der var især problemer med en statistikopgave," siger Arne Mogensen til folkeskolen.dk.

Et wakeup-call

Den tredje årsag er, ifølge Arne Mogensen, at eleverne ikke har været nok forberedte i forhold til at anvende it i forbindelse med eksamen. Han mener, at den høje dumpeprocent bør være et "wakeup-call" for de studerende.

"For det ligger jo som et krav til vores arbejde med at formulere kompetencemål for fagene i den nye læreruddannelse, at det faglige niveau skal hæves," siger han.

I en kommentar til artiklen på folkeskolen.dk skriver formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Tobias Holst, at han savner mere undervisning på læreruddannelsen.

"Man kan jo se i artiklen, at det er undervisningsformer og -midler der er problemet ved den her eksamen. Det er det der skal være fokus på i læreruddannelsen, og det er det der skal undervises i," skriver Tobias Holst.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
forsiden lige nu
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan laver du ungkarlehyblen om til en gentlemans bolig
En ungkarlehybel behøver ikke været overstrøget med pizzabakker, beklædt med masseproducerede plakater og møbleret med størstedelen af et større møbelhus’ sortiment. 
Se flere