*

Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Annonce
Indland 09.11.2012 kl. 08:15

Ammitzbøll: "Bliv i fængsel indtil I er gamle og rolige"

Kriminelle skal have med grovfilen, lyder det fra flere politikere.

De forhærdede kriminelle skal først ud, når de er blevet gamle og rolige, lyder det fra Liberal Alliances retsordfører. Foto: Jens Dresling

Rockere skal i fængsel til de er blevet gamle og rolige. Så kontant lød det fra Liberal Alliances retsordfører Simon Emil Ammitzbøll i Debatten på DR2 torsdag aften.

Regeringen, Enhedslisten, De Konservative og Liberal Alliance har netop indgået en aftale med Kriminalforsorgen om bl.a. at oprette 200 nye fængselspladser.

48 af dem skal reserveres til negativt stærke fanger.

Komme ud, når de er rolige

Det virkelige problem er, at der bare bliver rekrutteret nye bandemedlemmer i fængslerne - det er en rugekasse.
Michael Green, tidligere bandemedlem.

Og de kan komme til at sidde der længe, hvis det står til  Liberal Alliances retsordfører.

"Vi taler om, at nogle af de her bandemedlemmer har udøvet vold, de har udøvet trusler og lavet grove forbrydelser mod en række ofre. Og det gør de jo ikke, hvis de sidder 15 år i et fængsel. Undskyld mig, hvis der er tale om forhærdede bandekriminelle, kan de for min skyld få lov til at være 15 eller 20 år i et fængsel. Og så er de blevet så gamle, når de er færdige med deres straf, at så er de blevet mere rolige," lød det.

Justitsminister Morten Bødskov (S) er enig i, at det er nødvendigt at sætte hårdt mod hårdt.

Grovfilen nødvendig

"Jeg har det sådan, at et af de største kriminalitetsproblemer vi har i Danmark, nemlig rocker og bandeproblematikken, der er der én vej, og det er grovfilen. Det er det eneste de forstår," lød det i Debatten.

Morten Bødskov understreger dog, at den nye aftale også har til formål at sikre, at færre vender tilbage til fængslet igen efter endt afsoning.

Men det er slet ikke godt nok, mener Michael Green, tidligere bandemedlem og talsmand for foreningen Tidligere Bandemedlemmer.

Rugekasse

For aftalen sikrer ikke bedre vilkår for de bandemedlemmer, som gerne vil ud af kriminalitet. De er stadig nødt til at gå i isolation, hvis de bliver truet, lyder det.

"Det virkelige problem er, at der bare bliver rekrutteret nye bandemedlemmer i fængslerne - det er en rugekasse," siger han.

Den tidligere fange Roland Møller mener ikke, politikerne ved, hvad de taler om.

"Hvis man gerne vil løse et problem, bliver man nødt til at forstå det. I har jo helt sikkert ikke forstået det her, det kan man ikke bebrejde jer, for I har ikke været der. Jeg vil faktisk opfordre jer til at prøve at tage 14 dage i isolation i et fængsel og tage 14 dage blandt de andre fanger, så ved I hvad, I snakker om," siger han.

Hvad synes du?

Er der behov for grovfil eller resocialisering?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce
Indland lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Jeg hader at sejle (nogle gange...)
Signe Storr har tilmeldt sig årets udgave af singlehandsejladsen Silverrudder – Challenge of the Sea. Men før hun kan deltage, skal hun lære at sejle. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her