*

Indland 23.05.2012 kl. 07:33

Forbrugervagthund åd sin egen hale

Forbrugerrådet har de seneste uger haft travlt med at svare på kritik af sin elbørs.

Forbrugerrådet har skiftet holdning til begrebet elbørs. Foto: Colourbox

Rådets direktør, Rasmus Kjeldahl, har rost sit initiativ og i 24timer afvist både at bryde markedsføringsloven, gøre markedet uoverskueligt og forvride konkurrencen med statslige penge.

Men 24timer har gravet i avisarkiverne og undersøgt, hvad Forbrugerrådet egentlig mente om elbørser, dengang Forbrugerrådet endnu ikke selv var blevet en kommerciel elbørsmægler.

Dengang var rådet ‘stærkt kritisk’, står der i en artikel bragt i Politiken i 2007.

Uigennemskueligt elmarked

»Den rabat, nogle får, skal andre betale. Vi vil hellere have en klar og gennemskuelig prisstruktur, som forbrugerne på lige vilkår kan forholde sig til,« harcelerede rådets afdelingschef Karsten Kolding som reaktion på, at LO oprettede en elbørs á la den, Forbrugerrådet nu har oprettet.

»Det her er med til at gøre elmarkedet mere uigennemskueligt. Nu afhænger det pludselig af, hvad du er medlem af eller ikke medlem af. Du får en masse hvis’er og men’er. Det forringer konkurrencen, fordi det bliver enormt svært at gennemskue,« mente rådets afdelingschef.

Rådet kritiserede det, som rådet i dag selv beskyldes for, og som rådsdirektør Rasmus Kjeldahl afviser – ligesom LO dengang afviste kritikken.

En klodset kovending

»En imponerende og klodset kovending. Det er virkelig påfaldende, hvordan Forbrugerrådet pludselig kan ændre holdning, når Forbrugerrådet selv er blevet en kommerciel aktør på markedet,« siger Casper Kjøller, direktør i Samenergi, der er konkurrent til Forbrugerrådets elbørs, til 24timer.

Rasmus Kjeldahl, hvorfor synes I lige pludselig, det er helt i orden med en elbørs?

»Vi var imod sådanne rabatklubber, fordi, vi mente, de favoriserede de stærke forbrugere på bekostning af de svage. Men for år tilbage nuancerede vi formelt vores holdning og opstillede nogle krav til, hvordan klubberne rimeligvis kunne fungere. Så vi har ændret holdning.«

Forbruger betaler for meget for el

Men hvad er ændret siden 2007, da I var imod?

»Fra 2007 og frem til i dag har vi efterhånden mistet håbet på, at markedet kan løse problemerne. Det var måske naivt, men det troede vi på. Siden er det blevet tydeligere, at forbrugerne betaler en for høj pris for el.«

LÆS OGSÅ: Forbruger-vagthund er igen på afveje

Kilde:24timer
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce
forsiden lige nu

Mærsk afslører politiske donationer

Tre dage før sin generalforsamling løfter A.P. Møller-Mærsk sløret for de politiske pengestrømme.

EU-agentur: Der skal være to personer i cockpittet

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur opfordrer alle europæiske flysselskaber til at indføre nye regler.

Historisk rummission starter i aften

Dansk astronaut skal flyve hjem fra Den Internationale Rumstation ISS i den raket, som i aften bliver sendt derop med tre af hans kollegaer.

Byt renterne ud med afdrag - og betal næsten det samme

Boligejere med afdragsfrie lån kan få stort samme ydelse ved at begynde at afdrage.

De sidste 10 tiltalte i kæmpe hashsag er dømt skyldige

Med yderligere 10 dømte er Københavns Byret nået til vejs ende i Danmarks største hashsag.

Næste år koster det op til 1.000 kr. at køre i Tyskland

Den tyske forbundsregering har fredag vedtaget at indføre vejskat, der kun rammer udenlandske bilister.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce