*

Kommunalvalg
Indland

Løber 170 km nonstop for hjertebørn

Ultraløbere løber fire maratons i træk for at samle penge ind. Du kan løbe med dem.

De tre ultraløbere (fra venstre) Jan Tagesen, Henrik Schriver og Gert Hougaard har de seneste år indsamlet knap 1 mio. kroner til hjertebørn. Foto: David Bering/KUUL.

På søndag er 12.000 løbere klar til at løbe Copenhagen Marathon, hvilket for de fleste er en stor præstation i sig selv.

Men tre af deltagerne vil på det tidspunkt have været i løbeskoene længe.

Ultraløberne fra foreningen KUUL begynder nemlig allerede fra Aarhus Universitetshospital lørdag eftermiddag, hvorfra de løber direkte til startstregen i København.

Fire maratons i træk

De når altså at tilbagelægge, hvad der svarer til ca. tre maratonløb, inden de tager hul på Copenhagen Maraton og dermed det fjerde maraton i træk.

Når de når over målstregen ved Copenhagen Marathon fortsætter de nogle kilometer ind til Rigshospitalet for at besøge børn med hjerteproblemer. De har altså tænkt sig at løbe 170 km nonstop uden søvn.

219 cm høje Morten Poulsen, der er verdens største sværvægtsbokser, løber med ultraløberne på de sidste fire kilometer ind til Rigshospitalet.

Fokus på hjertebørn

Formålet med ”det glade vanvid” er at samle penge ind til børn med hjertesygdomme. Løberne ønsker at sætte fokus på hjertebørn og vise at samarbejde kan flytte grænser, ligesom at man med fælles motivation kan yde en ekstraordinær indsats.

Lyder det umuligt at løbe 170 km i træk?

De tre ultraløbere fra den aarhusianske velgørenshedsklub KUUL har allerede taget nøjagtig samme tur de seneste fire år.

925.000 kr.

Foreningen blev stiftet i 2007, og gennem ultraløb har løberne samlet 925.000 kr. ind til børnene.

”Det er en stor tilfredsstillelse, når man kan bruge sin sport til at gøre noget godt for andre.” udtaler Henrik Schriver, der er en af idemændene bag KUUL, i en pressemeddelelse.

Læs mere om de tre aarhusianske mænd, der kan lide at løbe rigtig langt på deres hjemmeside. På hjemmesiden kan man også følge løbernes tur via GPS.

Se film om løberne og hør, hvorfor de samler penge ind til børn med hjerteproblemer.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her