*

Indland 09.05.2012 kl. 07:46

Forbrugerrådet opfordrer til spam

5.700 forbrugere har meldt sig til Forbrugerrådets elbørs, der vil presse elpriserne ned.

Sådan fortæller Tænk om Forbrugerrådets elbørs.

Men når folk i så voldsomt omfang har tilmeldt sig, så kan det skyldes, at Forbrugerrådet i stor stil har udsendt spam og dermed brudt den markedsføringslov, som rådets direktør og jurister ofte klandrer andre virksomheder for at bryde. Det skriver 24timer.

I bestræbelserne på at skaffe kunder til sin elbørs, der hører hjemme i Forbrugerrådets aktieselskab, har rådet opfordret alle nye kunder til at opnå en gevinst ved at videresende en e-mail.

Jurister: Det er spam

»Del Tænk Strøm med dine venner og bekendte, evt. ved at videresende denne mail. Jo flere vi er, des bedre vilkår kan vi forhandle os frem til,« har Forbrugerrådet opfordret i mindst 5.700 e-mail.

Fire jurister vurderer over for 24timer, at der utvivlsomt er tale om spam-mail. Virksomheder, som spammer, straffes med 100 kroner pr. e-mail.

»Det er besynderligt og tankevækkende, at en organisation, som ofte kritiserer andre, og som skal være forbillede, handler i strid med markedsføringsloven. Rådet må ikke opfordre modtagere af e-mail indeholdende markedsføring til at videresende disse til venner og bekendte med gevinst for øje. Forbuddet mod spam er klart overtrådt,« siger Karina Lind Bertelsen fra Avodan til 24timer.

Nu justeres mailen

Forbrugerrådets jurist Anette Høyrup afviser, at rådet skulle have brudt den lov, som blandt andet skal beskytte forbrugerne mod uønskede e-mail.

»Den enkelte forbruger opnår ikke umiddelbart nogen økonomisk gevinst ved at sende e-mailen videre, men det er korrekt, at de på sigt kan opnå måske billigere strøm, men det har lange udsigter. Vi ved slet ikke, om der kommer en belønning,« lyder argumentet.

Hun fastslår, at også Forbrugerrådet skal overholde markedsføringsloven.

»Vi har haft en snak med Forbrugerombudsmanden i dag, og det har ikke ændret vores holdning, men når nogen mener, vi bryder markedsføringsloven, har vi for at være sikre valgt at justere mailen, hvor vi opfordrer til at videresende e-mailen,« siger Anette Høyrup til 24timer.

LÆS OGSÅ: Forbrugerrådet vil sikre dig billigere el

Kilde: 24timer
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce
forsiden lige nu

Debatmøde: Stauning Whisky viser vejen

Interesse og nysgerrighed var med til at grundlægge ny vestjysk virksomhed.

Mystikken breder sig om fyrede Mærsk-chefer

Kolleger er chokerede over fyringen af tre højtstående Mærsk-chefer. Retskafne og ordentlige mennesker, lyder skudsmålene blandt andet.

Skat klar til stormløb på årsopgørelsen

SKAT sidder klar ved tasterne på Facebook, når årsopgørelsen for 2014 mandag lægges online.

Ferguson-betjent undgår straf for teenagers død

Men det lokale politi anklages for at have en racistisk slagside af det amerikanske justitsministerium.

Martin Ågerup: Et kontanthjælpspar får 334.000 kr. for intet at lave

Ingen arbejdsgiver vil ansætte folk, der ikke ønsker jobbet. Og hvis man ikke tilbydes et job, eller hvis man fyres fra det igen, kan man som oftest modtage kontanthjælp.

”Jeg har kæmpet med Air Berlin i halvandet år”

Familien Løfstrøm Sørensen fra Roskilde strandede i Düsseldorf. De kendte ikke reglerne for kompensation - gør du?
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce