*

 

Indland

Danske jøder øger sikkerheden efter angreb

Drabet på fire jøder foran fransk skole får de danske jøder til at øge sikkerheden på deres institutioner.

De jødiske institutioner i Danmark er i højeste sikkerhedsberedskab, efter at en ukendt gerningsmand mandag formiddag skød og dræbte tre børn og en lærer foran en jødisk skole i den sydfranske by Toulouse.

Det fortæller Finn Schwartz, der er formand for Mosaisk Troessamfund:

- Vi har altid haft et højt sikkerhedsniveau omkring de jødiske institutioner, men det er klart, at vi har sat sikkerhedsniveauet yderligere op.

- Vi er desuden løbende i kontakt med politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) om det relevante sikkerhedsniveau, siger han til Ritzau.

Justitsminister Morten Bødskov (S) ser ligeledes ganske alvorligt på situationen:

- Det er en frygtelig hændelse, som har fundet sted i Frankrig, og mine tanker går til de berørte. Her i landet er det politiet og PET, som løbende vurderer, om der er trusler, som skaber behov for særlige sikkerhedsforanstaltninger, siger ministeren.

- PET er naturligvis opmærksom på hændelserne i Frankrig, og jeg har sikret mig, at PET er indstillet på at holde et møde med Mosaisk Trossamfund, siger han og understreger, at han også selv er klar til et møde.

Det har formand Finn Schwartz tænkt sig at takke ja til.

- Det her er ikke en ny problemstilling, men det er en problemstilling, som vi må tage op til ny vurdering, når sådan noget opstår, så vi kan leve op til vores naturlige krav til sikkerheden, siger Finn Schwartz.

Han understreger dog samtidig, at det er for tidligt at konkludere, hvad baggrunden for angrebet er, og om det er antisemitisk.

- Det er meget vigtigt at holde hovedet koldt, indtil vi har tilstrækkeligt med oplysninger om, i hvilken retning man skal søge efter en gerningsmand, siger han.

De cirka 8000 danske jøder har efterhånden vænnet sig til ikke at kunne have "frie og åbne adgangsforhold", forklarer formanden.

- Det bliver desværre en livsstil og en livsform og betyder, at vi vænner os til det unaturlige, siger han.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her