*

 

Indland

Salafister frister ikke Tingbjergs unge

Gruppen Kaldet til Islam er fåtallig og møder ingen opbakning blandt Tingbjergs unge, siger skoleleder.

De meget omtalte salafister, gruppen Kaldet til Islam, der ønsker et opgør med demokratiet og prædiker sharialovgivning, består af kun 7-9 ekstreme personer, der ikke møder opbakning hos Tingbjergs unge.

Det siger skoleleder på Tingbjergs Heldagsskole, Joy Frimann Hansen.

- Det er ikke mit indtryk, at det på nogen måde tiltaler de unge i Tingbjerg.

- Tværtimod synes flere af de unge, at de her ekstreme individer er lidt mærkelige, siger hun.

I strid med Islam

Gruppen Kaldet til Islam har bebudet, at den vil indføre såkaldte sharia-zoner og patruljere disse døgnet rundt.

Og det bliver altså med Tingbjerg som udgangspunkt.

I sharia-zonerne skal der tages fat i folk, der drikker, spiller, går på diskotek og andet, som ifølge salafisterne strider mod islam.

Enhed

Hos Københavns Kommune har man særligt fokus på, at netop de unge ikke fristes af og involveres i de ekstreme grupper.

Her har man oprettet antiradikaliseringsenheden, Vink, der siden folketingsvalget i september har sat ind i forhold til gruppen Kaldet til Islam.

- Arbejdet er godt i gang. Vi skal sætte ind for at sikre, at de unge ikke føler sig tiltrukket af det her miljø.

Det siger Anna Mee Allerslev (R), der er borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Borgmesteren understreger samtidig, at situationen skal tages alvorligt, men ikke pustes op.

- Det er en ekstrem, men meget lille gruppe. Derfor er det vigtigt, at vi ikke taler problemet op. Dels politisk, fordi gruppen ikke skal have den ære, men også fordi det kan gøre kommunens arbejde sværere ude i området, siger hun.

Ingen opbakning

Netop i forbindelse med folketingsvalget opfordrede Kaldet til Islam herboende muslimer til ikke at troppe op ved stemmeurnerne.

Men ifølge skoleleder Joy Frimann Hansen mødte de heller ikke dengang synderlig opbakning.

- Jeg snakkede dengang med Kaldet til Islam og tidligere elever, der har fået stemmeret. De havde alle været inde og stemme og var på ingen måde tiltalt af budskaberne fra gruppen, siger hun.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
»Det er rystende, hvor meget mere man kan få for pengene ved at køre 100 kilometer væk fra Rådhuspladsen«
Forskellen på huspriserne i Danmark er store. Landet er yt, mens byen og specielt hovedstaden er in, og så er forstæderne blevet populære, fordi flere byboere vælger at flytte væk fra centrum. Det bevirker et skub i bolighandlen i de større byers opland. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her