*

Indland

Overvågning giver effektiv skadestue

På storskærme kan læger og sygeplejersker i Horsens følge hinandens bevægelser.

På centralt placerede storskærme kan medarbejderne på skadestuen følge hinandens bevægelser. Foto: Cetrea A/S

Det er på skadestuen på Regionshospital Horsens, at sundhedspersonalet har fået mulighed for hele tiden at være opdateret på hinandens bevægelser.

Det er et såkaldt trackingsystem, der via små ultralydssendere fortæller, hvor medarbejderne på skadestuen befinder sig.

Bevægelserne kan i realtid følges på storskærme, og det nye tiltag, der blev introduceret i efteråret, er blevet godt modtaget af medarbejderne.

“Systemet fungerer virkelig godt. Vi oplever et drastisk fald i antallet af forstyrrelser og mindre forvirring i vores daglige arbejde, siden systemet blev implementeret.” siger cheflæge Ove Gaardboe på Regionshospital Horsens.

Slut med at løbe rundt

Og netop et mindre antal forstyrrelser er vigtigt for medarbejderne, siger sygeplejerske Kirsten Tambo.

Hun påpeger, at det ikke længere er nødvendigt for medarbejderne at løbe rundt og lede efter hinanden, og de behøver heller ikke i samme udstrækning som tidligere at forstyrre hinanden med telefonopkald.

”Jeg kan f.eks. vente med at forstyrre, hvis jeg på skærmen kan se, at den medarbejder, jeg skal have fat i, arbejder med en patient inde på en stue,” forklarer Kirsten Tambo.

Også cheflæge Ove Gaardboe har fokus på, at de færre forstyrrelser giver positive resultater.

”Vi arbejder i et felt, hvor der sker rigtig mange ting, og hvor der nemt kan komme mange afbrydelser,” siger cheflægen og fortsætter:

”Hvis man derudover har mange forstyrrelser på telefon, betyder det mere stress for de ansatte, og det koster både tid og for den sags skyld også fejl.”

Privatlivets fred

Af hensyn til privatlivets fred virker trackingsystemet kun i arbejdsrelaterede rum, og ingen af de data, der viser folks bevægelser, bliver gemt, oplyser udviklerne af systemet Cetrea A/S.

Cheflæge Ove Gaardboe ser gode udvidelsesmuligheder for systemet.

”Jeg tror, at hvis man udbreder det til et helt sygehus, så giver det rigtig mange fordele,” siger Ove Gaardboe.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Modsvar fra gymnasieelev: Nej, vi er luddovne og umotiverede

Nikolaj Holst Sandvad, Multebærvej 32, Sabro
Jeg vil vove at påstå, at langt størstedelen af de unge som opfatter sig selv som en udsat gruppe under angreb, blot er dovne og ikke egnede til at gå i gymnasiet.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
På snescooter i de nordnorske bjerge
De store hvide bjergtinder og åbne, tilfrosne åer giver det nordlige Norge en alsidig og ubehersket natur. En ubehersket natur, som man for alvor fornemmer bag rattet på en snescooter. 
Se flere
Biler
Se flere
Bolig
Hvad gør du, hvis trægulvet knirker?
Knirkende gulvbrædder kan være irriterende, men de er heldigvis relativt lette at reparere, hvis hele gulvet ikke skal skiftes. Få et godt tip her fra Bolius. 
Se flere
På snescooter i de nordnorske bjerge
De store hvide bjergtinder og åbne, tilfrosne åer giver det nordlige Norge en alsidig og ubehersket natur. En ubehersket natur, som man for alvor fornemmer bag rattet på en snescooter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her