*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Indland 31.08.2010 kl. 14:48

Tv-station tiltales for terror

Den omstridte kurdiske tv-station ROJ TV kan nu se frem til skulle i retten under anklage for brud på terrorbestemmelsen.

Justitsminister Lars Barfoed har efter årelang betænkningstid valgt at rejse tiltale mod tv-stationen for "at fremme virksomheden" for den kurdiske oprørsgruppe PKK, der står på EU's terrorliste.

Ifølge statsadvokat Lise-Lotte Nilas ligger der mange overvejelser bag beslutningen.

- Vi har nøje gransket en række udsendelser på ROJ TV, og vores vurdering er, at det samlet set har karakter af propagandavirksomhed for PKK, som vi lægger til grund er en terrororganisation, siger hun.

Blandt programmaterialet fra ROJ TV er interviews med PKK-sympatisører og -ledere og reportager fra kampe mellem kurdere og tyrkiske myndigheder.

Vil inddrage sendetilladelse

Statsadvokaten oplyser også, at man i forbindelse med dommen vil have inddraget tv-stationens sendetilladelse.

Undersøgelsen af forbindelserne mellem PKK og ROJ TV har stået på i over fem år, siden Tyrkiet i 2005 meldte tv-stationen til politiet for overtrædelse af terrorloven.

ROJ TV har længe været en torn i øjet på tyrkerne og sat det diplomatiske forhold mellem Danmark og Tyrkiet på en alvorlig prøve.

Vrede tyrkere ville blokere for Fogh

Det menes, at tv-stationen var tæt på at spænde ben for tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens bestræbelser på at blive Natos generalsekretær, fordi tyrkerne truede med et veto med mindre Danmark lukkede for ROJ's signaler.

Mens Fogh Rasmussens kamp for Nato-posten stod på, rejste Københavns Politi og Statsadvokaten i marts 2009 til Tyrkiet for at efterforske sagen yderligere.

Terrortiltalen mod tv-stationen er den seneste i rækken siden terrorparagraffen kom til i 2002. Det er dog kun anden gang, at den særlige bestemmelse om "at fremme virksomhed" for terrorister bliver brugt.

I den første sag blev islamisten Said Mansour dømt for at opfordre til terror fra sin boghandel i Brønshøj.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Indland
  • Nye øjne skal se på uredelighed blandt forskere

    For mange sager med anklager om videnskabelig uredelighed ender i Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, og derfor skal universiteterne have ansvaret for at afgøre en del af sagerne.

    Sådan rykker anbragte børn sig markant på kun 14 dage

    Med projekt ”Lær for Livet” skal anbragte børn i Danmark rykke sig fagligt og have de samme uddannelsesmuligheder som deres klassekammerater, der ofte klarer sig bedre.

    Derfor blev Boghandleren fra Brønshøj dømt ude

    Se hvilke forbrydelser, der onsdag fik Østre Landsret til at idømme Said Mansour fire års fængsel, fratage ham statsborgerskabet og udvise ham af Danmark med indrejseforbud for bestandig?

    DF-sejren er salafisternes drømmescenarie

    I Gellerup frygter man, at DF-fremgangen kan bruges af de mere ekstreme kræfter i området til at bekræfte tesen om, at danskerne hader muslimer. Men alt for mange glemmer, at der kan være et utal af grunde til, at folk stemmer på partiet, lyder det fra beboere, en forretningsdrivende og den lokale imam.

Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Sandt eller falsk: Her er myterne om populære rejsemål
Særligt mange af verdens kendte turistmål ligger under for forfejlede opfattelser. Det viser denne liste over nogle af de mest ikoniske rejsemål i verden. 
Se flere
Festival-dagbog, dag 4: Rockstjerne-dystopier og afførings-katastrofen
I dagens dagbog interviewer journalist Rasmus Palludan forsangeren for Muse om teknologiens trusler, og han laver (muligvis) dansk journalistik-histories længste beskrivelse af en akut afførings-krise på Roskilde Festival. 
Se flere