*

Indland 01.11.2009 kl. 10:39

Drama på Storebælt: Skibet var pludselig for højt

Lørdag aften og søndag nat blev lidt mere dramatisk for chefen for VTS Storebælt, Jørgen Brandt, end han havde kunnet håbe på.

Oasis of the Seas passerer under Storebæltsbroen med nød og næppe - helt som planlagt. Foto: swb-photo.

Allerede da Jørgen Brandt kørte ind til sit kontor i Korsør klokken 20.00, mødte han adskillige spændte tilskuere ved Halskov Rev på den sjællandske side af broen, som var dukket op for at se det 360 meter lange og 72 meter høje skib passere den syv meter lavere bro.

Der var lagt op til en spændende dag på jobbet.

Varm røg snød måleudstyret

En halv times sejlads før, at verdens største krydstogsskib nåede til broen, meldte skibets kaptajn til Jørgen Brandt, at højden var på 64,85 m.

"Og det lød jo fint, når vores bro er 65 m," siger Jørgen Brandt.

LÆS OGSÅ: LILLE MARGEN TIL KÆMPESKIB

"Men da vi skulle måle skibets højde med vores egne varmefølsomme kameraer, viste det sig, at kameraerne var mindre pålidelige, end jeg havde håbet på. Skibet var pludselig for højt," siger han.

Tv: Se skibet sejle under Storebæltsbroen

Skibets skorstene, som var trukket ned, sendte nemlig varm røg op og snød på den måde målekameraerne.

Jørgen Brandt besluttede derfor at lukke broen af, mens skibet med fuld gas sejlede under med 20 knob - eller godt 37 km/t - for på den måde at blive trukket det sidste stykke ned i havet. Derfra forløb passeringen heldigvis helt fint.

"Det var et vildt flot øjeblik. Det var godt, at han kom godt igennem," siger han.

Søsterskibet kommer til næste år

Om et år vil et nybygget søsterskib, Allure of the Seas, i samme størrelsesorden sejle gennem Storebælt. Jørgen Brandt har lært en lektie:

"Vi skal have fat i noget bedre måleudstyr, så vi kan være sikre på skibets højde."

Jørgen Brandt kan ikke oplyse skibets præcise margen til broen.

Tv: Se skibet sejle under Storebæltsbroen

Grafik over Oasis of the Seas

Sådan ser agterdækket ud

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Grækenland dingler på kanten - går tiggergang hos Rusland

»Vi er på kollisionskurs med et fortysket Europa,« siger græsk minister, der er rejst til Moskva. Cheføkonom i Sydbank frygter græsk kollaps.

Første barn født: Banebrydende teknik frasorterer syge fostre

Ny reagensglasbehandling kan fastslå genetiske sygdomme og sortere i fostre.

Yemen: Houthi-milits trænger ind i forstæder til Aden

Trods de arabiske landes forsøg på med magt at trænge shiamilits i Yemen tilbage rykker den frem.

Død person i bil er stukket ihjel

Politiet ved endnu ikke, hvorfor en person er blevet dræbt.

Ny elektronikkæmpe breder sig - frygter hverken Expert eller Elgiganten

Danmarks nyeste elektronikkæde, Euronics, nærmer sig 20 butikker og er klar til meget mere.

Dansk topnazist og SS-officer er død

Søren Kam var en eftersøgt tidligere SS-officer, som Tyskland nægtede at udlevere til Danmark.
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce