*

Indland

Influenzaen fuser ud

Antallet af danskere, der bliver smittet med svineinfluenza, er faldende. Myndigheder siger nu, at influenza-udbruddet bliver en mild omgang

Foto: Elizabeth Dalziel/AP

Atjuh!! Pak endeligt papirlommetørklæderne ned igen. Svineinfluenza som på nuværende tidspunkt skulle have lagt store del af Danmark i sengen med snotnæser og i værste fald tage livet af 15.000 danskere, ser ud til at ende i et mindre nys, skriver B.T.

I går var 603 danskere smittede - og den seneste uge kom kun fem nye smittede til, oplyser Statens Serum Institut, der indsamler tal for H1N1, som influenza-typen hedder.

Færre bliver syge

"De sidste uger er antallet af nye danskere, der bliver smittet med H1N1 gået kraftigt ned - og er nu næsten gået helt i stå. Den kraftige bølge af influenzasmittede, som vi forventede ville skylle ind over Danmark i august, er udeblevet. Vi nedskriver nu antallet af danskere, som vi forventer bliver smittet med H1N1, da vi kan se, at vi ikke har fået nogen epidemi," siger overlæge og afdelingsleder Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.

Hidtil har man forventet, at H1N1 ville lægge Danmark øde, når børn og voksne i august kom hjem fra skolernes sommerferie. Men hverken danske børn eller voksne er altså endt med snotnæse og svineinfluenza.

Også Sundhedsstyrelsen nedtoner nu influenza-faren.

"Lige så langsom begynder vi at vide mere om H1N1. Det, vi kan sige nu, er, at udbruddet i Danmark højst sandsynligt bliver i den mildere ende i forhold til de scenarier, som vi i sin tid satte op. Hvor mange, der bliver syge, ved vi først, når vinteren er overstået. Nu kan vi ikke sige, om det ender med 1.000 dødsfald som et normalt udbrud i Danmark eller betydeligt mindre. Men heldigvis ser det langt bedre ud, end vi frygtede," siger centerleder Else Smith, der er leder af Statens Pandemigruppe.

Kilde: B.T.

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Cykelmagasinet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her