*

Indland 11.02.2009 kl. 22:30

Muslimer vil forbyde religionsangreb

Hver anden indvandrer og efterkommer fra muslimske lande mener, at dansk lov bør forbyde bøger og film, der angriber religion.

Arkivfoto: Colourbox

Angreb på religion bør være strafbart i Danmark. Det svarer halvdelen af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande i en meningsmåling, som Danmarks Statistik har gennemført for den liberale tænketank Cepos.

2.792 personer har svaret på, om loven bør forbyde film og bøger, der angriber religion. Ja, mener 50 pct. af både indvandrere og deres efterkommere. Nej, siger 35 pct. af indvandrerne og 40 pct. af deres efterkommere.

Forskningspolitisk chef i Cepos, Geert Laier Christensen, mener, at svarene i undersøgelsen er bekymrende, og han hæfter sig især ved, at efterkommere af indvandrere fra muslimske lande mener, at loven skal beskytte religion.

»Det overrasker mig, at så mange ikke bakker op om frihedsrettighederne herhjemme. Hvis dette synspunkt vinder frem, risikerer vi, at den frie debat forstummer, og det bliver legitimt at angribe dem, der angriber religionen,« siger han.

De seneste måneder har Durban II-konferencen, der afholdes i april, skabt debat, fordi Organisationen af Islamiske Lande (OIC) netop vil sidestille racediskrimination og religionskritik. Det har fået flere lande til at true med at blive væk fra konferencen i protest.

Integrationskonsulent Manu Sareen har skrevet under på en protest mod konferencen. Han er ikke overrasket over, at der også i Danmark er mange muslimer, der vil forbyde religionskritik.

»Det er dystre tal, men desværre bekræfter det blot, hvad jeg hører fra unge efterkommere af indvandrere. De fokuserer på, at alting er bedre i forældrenes hjemland 6.000 km væk,« siger Sareen.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Næste station forår, alle skifter

Om vinteren er lækatten hvid og perfekt camoufleret i sne. Men snart er det tid for Danmarks næstmindste rovdyr at skifte garderobe og klæde sig i rødt. Hvornår er det så lige, at den hvide hermelin bliver til den røde lækat? Svaret spæner af sted derude.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
I fremtiden må man læse bag rattet og tage bilen efter julefrokosten
Amerikanske myndigheder anerkender computeren som føreren i selvkørende biler. Det ser samtidig ud som om, at børn i dag ikke får brug for kørekort, når de bliver voksne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her