*

Kommunalvalg
Indland

Undren over dansk syn på DDR-ambassadesag

I en ny redegørelse mandag fastholdt Udenrigsministeriet sin hidtidige udlægning af sagen om 18 østtyskeres besættelse af den danske ambassade i Østberlin i 1988.

Østtyskerne blev fjernet og anholdt af DDR-myndighederne efter officiel dansk anmodning. Striden står blandt andet om, hvorvidt der gik 3 eller 12 timer, før ambassaden bad de østtyske myndigheder om at få besætterne fjernet.

Doktorafhandling om sagen

At Udenrigsministeriet står fast på sin forklaring om 12 timers venten vækker undren hos dr.phil. Wolfgang Mayer, der selv var blandt besætterne på ambassaden og har skrevet sin doktorafhandling om begivenhederne.

Mayers bog "Flucht und Ausreise" har sat spørgsmålstegn ved de officielle danske forklaringer om udleveringen til det berygtede sikkerhedspoliti Stasi.

Mayer: Mærkeligt

Men udenrigsminister Per Stig Møller (K) afviser, at Mayers bog har føjet nye oplysninger til den danske udlægning. Mayer forstår det ikke:

"Det er da mærkeligt, at min forskning betegnes som udokumenteret og fejlagtig i redegørelsen. Stasis interne dokumenter har bekræftet det, jeg har skrevet, og Stasis officielle medarbejdere løj jo ikke over for hinanden internt," siger Mayer til Ritzau.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her