*

Kommunalvalg
Indland

Per Stig Møller starter Stasi-undersøgelse

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har bedt sit ministerium om at undersøge påstanden om, at Folketinget i 1988 blev misinformeret om 18 østtyske systemkritikeres besættelse af den danske ambassade i det daværende DDR. En af de 18 tidligere østtyskere, Wolfgang Mayer, rejser anklagen i en ny doktorafhandling.

- Jeg har bedt Udenrigsministeriet om at lave en redegørelse om, hvor den tidligere redegørelse til Folketinget om hændelsesforløbet adskiller sig fra Wolfgang Mayers fremstilling og beskrivelse. Samtidig skal der redegøres for de forskellige opfattelser, der er af forløbet. Så må vi se, hvad der kommer ud af det, siger Per Stig Møller til Ritzau.

Per Stig Møller orienterede onsdag Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om sin beslutning. På forhånd havde oppositionen til både venstre og højre for regeringen krævet en forklaring på de nye oplysninger.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her