Flere politielever til Lolland-Falster
25 politielever og 9 uddannede betjente hyres i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som får flere penge.
Den nye mere retfærdige fordeling af politifolk kommer til at betyde hurtigere afgørelser - i hvert fald for borgerne på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Det er i hvert fald det, der står øverst på ønskesedlen hos politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen.
Hans politikreds står til at få yderligere 22 millioner kroner frem til 2015 - området har nemlig hidtil haft for få kræfter for eksempel i forhold til hovedstadsområdet.
- Vores sagsbehandlingstid skal generelt være hurtigere, siger politidirektøren.
Samtidig gør han dog opmærksom på, at hans kreds skal effektivisere for næsten et tilsvarende beløb.
Politikredsen har allerede skruet op for blusset.
Der ansættes 25 politielever i år, og det er det højeste antal i Danmark, hvis man ser bort fra Københavns Politi.
Desuden er der i år en nettotilgang med ni uddannede politifolk, fortæller politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen.
Andre vindere i den nye fordeling af ressourcer er Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi.
Derimod mister Københavns Politi og også Nordsjælland og Københavns Vestegn penge.
- Vi sikrer et mere ensartet serviceniveau på tværs af politikredsene, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
/ritzau/

Danmarks første rocker er død

Vestas har meldt eks-direktør til politiet
Danmarks første rocker er død
Danmarks såkaldte første rocker, Bjørn Andersen fra De Vilde Engle, er død. Læs artikel
Ny doping-skandale: Eks-girovinder dopet
Den tidligere Giro-vinder Danilo Di Luca er testet positiv for epo i årets Giro d'Italia, skriver AFP. Læs artikel
Krakket smykkefirma kan genopstå
Lille pige kom i vejen for makaber tendens
Femårig blev dræbt af en selvmorder i Sydkorea, hvor selvmord er hyppigste dødsårsag for borgere under 40. Læs artikel


