Annonce
Annonce
tirsdag 21. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 07.05.12 kl. 08:06

Politi og vægtere går sammen

Politiet har indledt et samarbejde med private vagter. Det går godt, og nu varsler parterne mere af den slags.

En gravemaskine til en kvart million kroner var nær blevet stjålet natten til skærtorsdag på Københavns Vestegn. Men håndjernene klappede om to 24-årige mænd, efter at en kvik vagt spottede de to og kontaktede politiet via sin kontrolcentral.

Fangsten var resultat af det første formaliserede samarbejde mellem dansk politi og vagtselskabernes brancheforening, SikkerhedsBranchen.

- Jeg kan allerede sige nu, før vi har evalueret forsøget, at det har været en positiv oplevelse, siger politiinspektør Michael Kristiansen fra Københavns Vestegns Politi.

Fælles fokus

Vestegnens Politi og SikkerhedsBranchen rettede i al stilfærdighed fælles fokus mod indbrud i påsken. Og samarbejdet viser gode takter, lyder det fra parterne.

- Det burde vi nok have gjort for nogle år siden, siger Michael Kristiansen.

Vagtselskaberne beskæftiger ifølge SikkerhedsBranchen mellem 3500-4000 mennesker. Det bliver til dobbelt så mange øjne og ører. Dem vil politiet - på SikkerhedsBranchens initiativ - gøre brug af.

Parterne understreger, at vagternes opgave ikke er at gribe ind over for kriminalitet, men at observere og underrette politiet. "Operation Påskeindbrud" handlede da også især om at lette kommunikationen mellem politi og vagter.

En logisk konsekvens

Ifølge Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, er det en logisk konsekvens af flere spareøvelser i landets politikredse.

- Især indbrud har vi haft nogle problemer med at bekæmpe. Så jeg synes, det er meget fornuftigt at udbrede det her. Og jeg tror, vi vil se mere af den slags, siger han og fortsætter:

- Det foregår allerede i vid udstrækning i mange politikredse, men nu har man så forsøgt at formalisere det.

Flere vægtere end politifolk

SikkerhedsBranchens direktør, Kasper Skov-Mikkelsen, mener ligeledes, at de private vagter vil supplere politiets godt 10.700 betjente mere og mere i fremtiden.

Hans håb er, at forsøget vil bane vejen for et struktureret partnerskab.

- Så kan vi udnytte, at der er flere vægtere på gaden i aften- og nattetimerne, end der er politifolk, siger han.

Forsøget skal evalueres ved årets udgang.

Ritzau
Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Universiteter: Revolutionen er i gang

De danske universiteter er allerede opmærksomme på erhvervslivets behov, lyder det. Læs artikel
forsiden lige nu

Følsomme danskere taber på aktier

Vi lader os fortsat styre af følelser, når vi køber og sælger aktier, og det er dyrt. Læs artikel

Løkke kendte til prekær sag hos Rønn

Lars Løkke Rasmussen fik allerede i 2009 en hidtil ukendt orientering, afslører tidligere departementschef. Læs artikel

Universiteter: Revolutionen er i gang

De danske universiteter er allerede opmærksomme på erhvervslivets behov, lyder det. Læs artikel

USA

Færre tornado-ofre end frygtet

Dødstallet er 24 og ikke 51, som det tidligere blev oplyst. Læs artikel

Dansk stjerne satser stort på ny stil

Jeanette Ottesen knokler lige nu på en stil, som skal gøre hende til verdens hurtigste. Se hvordan. Se tv-indslag

Danfoss-familien med i diabetesprojekt

Clausen-fond er storaktionær i firma på vej med insulinpumpe til type 2-diabetikere. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce