Annonce
Annonce
onsdag 22. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 17.12.11 kl. 23:45

Julen må ikke støde indvandrere

Stadig flere skoler ændrer juletraditioner for at tage hensyn til et voksende antal tosprogede børn.

På Møllevangskolen i Aarhus har skolelederen bedt en musiklærer vælge salmer, der tager større hensyn til de muslimske elever, efter at elever i en 3. klasse og deres forældre protesterede over, at børnene skulle synge julesalmen ”Her kommer Jesus dine små”.

På Klostervængets Skole i København har man pillet nogle vers ud af ”Et barn er født i Betlehem”, når børnene skal synge julesalmen, fordi skolelederen mener, at de er for forkyndende i forhold til de tosprogede elever.

Fadervor var krænkende

Og på Nørrevangsskolen i Slagelse har skolelederen opgivet at holde juleafslutning i kirken, fordi præsten holdt fast i at bede fadervor, og dét, mente skolelederen, ville krænke nogle af eleverne.

Det er eksempler på, at en række skoler med mange elever med indvandrerbaggrund ændrer fejringen af julen. Skolerne føler, at de står i et dilemma mellem kristne traditioner og hensynet til, at stadig flere af eleverne er muslimer.

»Hos os er det vigtigt, at alle børn har de samme rettigheder og pligter. Ingen skal føle sig udenfor, og derfor vil vi ikke gå i kirke med nogle af børnene. I stedet holder vi julefest på skolen,« siger skolelederen på Nørrevangsskolen i Slagelse, Tom Schultz.

"Vi skal være forsigtige"

Skoleleder Karen Margrethe Grønlund fra Klostervængets Skole i København siger:

»Vi skal være forsigtige og sørge for ikke at støde nogen.«

Formanden for landets skoleledere, Anders Balle, opfordrer skolelederne til at være pragmatiske:

»Vi skal ikke give slip på den kulturelle del af julen, men de må heller ikke være forkyndende. Derfor vil jeg opfordre til, at man gør det frivilligt, om man vil deltage i f.eks. juleafslutninger i kirker,« siger han.

Minister blandet sig udenom

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ikke blande sig i, om skoler fravælger salmer og enkelte salmevers:

»Men jeg mener, at det er en fin balance, at forældrene kan bede deres børn fritaget fra religiøse arrangementer, som ikke er en del af undervisningen.«

En række folkeskoler ændrer fejringen af julen. De piller vers ud af salmerne og opgiver juleafslutning i kirke for ikke at støde børn med indvandrerbaggrund.

Hvad mener du om den udvikling?

null
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Østjyderne trak vejr-nitten

På et døgn faldt en måneds regn over Østjylland og Fyn. Hovedstaden får vand i aften. Læs artikel
forsiden lige nu

Gerningsmænd forsøgte ikke at flygte

Mand med kødøkse og blodige hænder talte til øjenvidner efter grusomt drab i London. Læs artikel

Skat og bilbranchen slås om demobiler

"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel

Arnesen er fyret i Hamburger SV

Den danske sportsdirektør er blevet fyret et år før kontraktudløb i den nordtyske bundesligaklub. Læs artikel

Østjyderne trak vejr-nitten

På et døgn faldt en måneds regn over Østjylland og Fyn. Hovedstaden får vand i aften. Læs artikel

Dansker i Afrika får penge af Bill Gates

Iværksætteren Charlotte Obidairo har fået 100.000 dollars til forskningsprojekt. Læs artikel

Uventet fremskridt i EU's skattejagt

Østrig og Luxembourg gav sig mere end ventet på EU-topmøde om bekæmpelse af skattesnydere i EU. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce