Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
torsdag 20. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 23.07.11 kl. 18:28

Folk strømmede til dansk mindeaften

Bl.a. Københavns overborgmester, Frank Jensen, var mødt frem til mindehøjtidelighed for Norge.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) afholdt fra klokken 18.00 lørdag en mindehøjtidelighed foran Norges ambassade i København for at mindes de 92 personer, som fredag mistede livet ved de to terroraktioner i henholdsvis Oslo og på øen Utøya.

Ifølge jp.dk's journalist på stedet mødte over 1.000 personer frem foran ambassaden, hvor der var tændt rigtig mange lys, blandt andet en stor formation af lys i det norske flags farver: Rød, hvid og blå.

Mange af de fremmødte græd og var tydeligt berørte af situationen.

Fællesskab

Én af de fremmødte var Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

"Vi står allesammen med er behov for at vise fællesskab med nordmændende i dag, jeg selv ikke mindst som socialdemokrat. Det sidste døgn har været slemt og er kun blevet værre i takt med, at dødstallene er steget," siger Frank Jensen til jp.dk.

Han henviser til, at de mange unge som omkom på Utøya var fra den socialdemokratiske ungdomsorganisation Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF).

Har selv været på Utøya

"Jeg har selv været på Utøya flere gange, da jeg var ung, blandt andet da Jens Stoltenberg (nuværende norsk statsminister, red.) var formand for AUF," fortæller en tydeligt berørt Frank Jensen.

DSU's formand, Peter Hummelgaard, var meget taknemmelig over de mange fremmødte ved mindehøjtideligheden:

"Jeg er fuldstændig overvældet over, at her er så mange. Jeg har set rigtig meget tv i løbet af det sidste døgn, men først nu går det op for mig, hvor mange danskere det her berører. Det er så rørende, at jeg næsten ikke kan holde tårerne tilbage, men det er jeg nødt til," siger Peter Hummelgaard til jp.dk.

Venner, kollegaer, kærester

"Vi besluttede at afholde et arrangement, efter vi i nat havde hørt, hvor slemt det var. Vi er ramt meget tæt på. Det er vores venner og kolleger, og for nogle er det også deres kærester, det er gået ud over. Det er nogle mennesker, som jeg arbejder enormt tæt sammen med, og det er vigtigt for os at sende et stærkt signal til nordmændene og AUF," fortalte Peter Hummelgaard, inden han gik på talerstolen for at åbne mindehøjtideligheden.

Her opfordrede han efter en følelsesladet tale alle til at lægge én af de 1.000 roser, som DSU havde medbragt, foran den norske ambassade.

Herefter gik Norges ambassaderåd, Kathrine Biering, på talerstolen og takkede for danskernes sympati, inden et digt dedikeret til det norske folk blev læst højt.

Endelig blev den norske sang "Kringsatt av Fiender", der også kaldes "Til Ungdommen", delt rundt mellem de fremmødte og sunget.

null
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Trafik & Vejr
Annonce
forsiden lige nu

Pædagoger er sikret forberedelsestid - det er lærerne ikke

Pædagogerne har samme arbejdstidsregler, som KL lige har fravristet lærerne. Læs artikel

Danske lønninger er langt nok nede

Lønnen er faldet så meget, at de nu har nået et konkurrencedygtigt niveau, konkluderer flere eksperter. Læs artikel

Lille trepartsaftale efter uventet reform-samarbejde

Regeringen er klar med "lille trepartsaftale", som er stykket sammen med støtte fra fagbevægelse og kommuner. Læs artikel

USA

Bernanke trak ikke i bremsen

USA's centralbank fortsætter sine massive støtteopkøb. Men hvornår stopper det? Læs artikel

Turist har mistet livet i Vesterhavet

En mand mistede onsdag livet, da han var ude at bade med sin hund ved Blokhus. Læs artikel

Så meget stiger din grundskyld

Boligejere i syv kommuner kan ånde lettet op. Resten er knap så heldige. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce