Ministerium har ikke penge til koncert
Når de danske soldaters første nationale flagdag markeres den 5. september, sker det bl.a. med en koncert for de udsendte soldater og deres pårørende på Christiansborg Slotsplads.
Arrangøren, Max Bonnén, kæmper hårdt for at samle penge til koncerten, og han ærgrer sig over et brev fra forsvarsminister Søren Gade (V), hvori ministeren siger nej til anmodningen om økonomisk støtte.
Det siger Max Bonnén i en mail til Ritzau, som han også har vedhæftet afslaget fra ministeren.
Bonnén har tidligere oplyst, at han opererer med et budget på 300.000 kr. for koncerten. Pengene går til, hvad han betegner som nødvendige udgifter i den forbindelse, for de medvirkende bands og orkestre skal spille gratis for den gode sag.
Et evt. overskud skal tilfalde nødlidende veteraner blandt soldaterne og deres familier.
Spændt økonomi
I sit afslag skriver forsvarsminister Søren Gade bl.a., at forsvarets økonomiske situation p.t. er "strakt til det yderste", bl.a. som følge af forsvarets store internationale engagement.
- Desuden er der igangsat en række aktiviteter i forbindelse med den officielle markering og hyldest den 5. september, herunder en mindegudstjeneste i Holmens Kirke, en reception i Folketinget og en lang række lokale arrangementer i landets garnisonsbyer. Alle disse anerkendende aktiviteter er selvfølgelig forbundet med udgifter, ikke mindst fordi de falder på en lørdag, hedder det i brevet.
Forsvaret overvejer ifølge ministeren, om det kan yde "praktisk støtte" til koncerten.
Det tilsagn synes Max Bonnén ikke, at han kan bruge til ret meget.
- Vi mangler stadigvæk 60.000 kr., men venter, at vi nok skal få dem hjem, også selv om vi skal løbe lidt stærkere, siger manden bag soldaterkoncerten.

Universiteter: Revolutionen er i gang

"Politikerne gambler med de syge"
Regeringens reformer kan bremse væksten
Borgerne kan blive så utrygge, at de ikke tør bruge deres penge. Læs artikel
Avis: Regeringen dropper aktivitetstimer
Forsker og erhvervsliv er ærgerlige over indrømmelsen til de borgerlige. Læs artikel
Brandchef: Der er ikke flere at redde
Cleveland-bortfører opfører sig mystisk
Manden, der anklages for at have kidnappet tre kvinder, tjekkes hvert 10. minut. Læs artikel


