Demonstrationer mod Israel i Århus og København
I både København og Århus vil der i eftermiddag være demonstrationer imod Israels bombardement i Gaza. Men politiet regner ikke med, at det vil udvikle sig voldeligt.
Israels angreb i Gaza-striben vækker vrede i Danmark. Der er i dag varslet anti-israelske demonstrationer i både København og Århus, og ifølge Islamisk Trossamfund, der har været med til at arrangere den københavnske demonstration, sker det for at udtrykke sympati for de palæstinensere, der har mistet livet i de seneste par dage.
"Vi er utilfredse med det, der sker i Palæstina lige nu. Massakren fortsætter dernede, så vi vil have israelerne til at stoppe angrebene med det samme," forklarer Mohamed Nehme, der er pressesekretær for Islamisk Trossamfund.
Demonstration i Århus vil finde sted i Gellerupparken kl. 15.00, og i København vil demonstrationen gå i gang kl. 16.00 ude foran den israelske ambassade.
Michael Poulsen, vagthavende hos Københavns Politi, regner med, at mellem 500-600 personer vil demonstrere ude foran den israelske ambassade i København. Han forventer dog ikke, at det vil udvikle sig voldeligt.
"Vi har ingen forventninger om, at der kommer ballade. I går var der også en demonstration på Rådhuspladsen, og den forløb uden problemer," forklarer han.

Skuffet professor: Dum idé at droppe aktivitetstimer

"Politikerne gambler med de syge"
Jagt på skattely kan give Danmark milliarder
Indgreb mod skattely kan give Danmark milliardindtægt, men to lande blokerer. Læs artikel
Skuffet professor: Dum idé at droppe aktivitetstimer
Aktivitetstimerne ville bringe noget nyt til folkeskolen til gavn for både svage og stærke elever. Læs artikel
Brandchef: Der er ikke flere at redde
Regeringens reformer kan bremse væksten
Borgerne kan blive så utrygge, at de ikke tør bruge deres penge. Læs artikel


