Annonce
Annonce
mandag 20. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 13.05.08 kl. 13:11

Fogh lufter militær nødhjælp til Myanmar

Statsministeren understreger dog, at Danmark ikke kommer til at deltage i et militært indgreb i Myanmar uden FN-mandat.

Danmark sender ikke tropper for at tvinge nødhjælpen til Myanmar, som den franske regering blandt andet har foreslået, medmindre der er FN-mandat til at gribe ind, fastslog statsministeren i dag.

"Den franske tanke er dog værd at undersøge nærmere," sagde Anders Fogh Rasmussen, der dermed ikke vil afvise, at et militært indgreb kan blive nødvendigt, hvis militærjuntaen fortsat vælger at modarbejde den internationale indsats i det katastrofe-ramte land.

Fordømmer militærjunta

Statsministeren udtrykte i dag voldsom kritik af militærjuntaens håndtering af katastrofen.

"Situationen i Burma er katastrofal. Befolkningen lider pga. militærjuntaens manglende vilje til at samarbejde," sagde statsministeren, der udtrykte stærk fortørnelse over, at den burmesiske militærjunta hindrer adgangen for international nødhjælp.

"Jeg kan ikke forstå, at juridisk hysteri skal hindre, at vi kan yde nødhjælp til Myanmar," sagde statsministeren.

Kræver adgang mod nødhjælp

Den danske regering er, ifølge statsministeren, parat til at yde mere end de 10 millioner kroner, Danmark allerede har doneret til Myanmar.

"Vi er parat til at yde den hjælp fra dansk side, som der er behov for i Myanmar, lød det fra Anders Fogh Rasmussen.

Det kræver dog, at danske nødhjælpsarbejdere og dansk nødhjælp får fri adgang til landet, understregede statsministeren.

Danmark øger presset

Danmark vil desuden arbejde på at overtale EU-landene til at øge bidraget, når udviklingsminister Ulla Tørnæs i dag deltager i et ekstra-ordinært ministermøde i EU om situationen i Myanmar.

"Danmark presser på for at få EU til at vise ekstra engagement," sagde statsministeren, der også kunne fortælle, at det danske udenrigsministerium p.t. arbejder hårdt på, at få nabolandene til Myanmar til også at øge presset på militærjuntaen.

Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Erhvervsmanden Haldor Topsøe er død

Grundlæggeren af Haldor Topsøe A/S, Haldor Frederik Axel Topsøe, er død. Læs artikel

Dansk Erhverv kritiserer aftale

Dagpengeaftalen holder de ledige væk fra lavtlønsjob, lyder kritikken. Også Cepos er kritisk Læs artikel

Officielt: Mourinho forlader Real Madrid

Der er ikke tale om en fyring, påstår Real Madrids præsident. Læs artikel

Brøndby overlevede rædselssæson

Horsens tabte gyserkampen, selvom holdet sluttede en mand i overtal. Læs artikel

Politi forhindrede terror i Rusland

Politiet i Rusland har angiveligt forhindret et terrorangreb i Moskva. Læs artikel

Israel kalder ikon-film falsk

Et billede af en far og søn midt i en skudkamp, som blev et ikon i hele Mellemøsten, er iscenesat, påstår Israel. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce