*

Indland

Regionen vil undersøge 1813-telefonen efter nye problemer

Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) oplyser, at regionen vil undersøge 1813-lægernes kompetencer.

Region Hovedstaden sætter gang i en undersøgelse af akuttelefonen 1813, efter at der ifølge DR Nyheder i januar og april 2017 skete yderligere to hændelser med meningitis, hvor rådgivningen skulle have været bedre og hurtigere.

Begge patienter overlevede, men en undersøgelse er alligevel påkrævet, lyder det fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

- Analysen, der blev sat i værk efter den 17-årige drengs tragiske død, har vist sig ikke i tilstrækkelig grad at have haft fokus på den rådgivende læges rolle.

- Det er vigtigt for mig, at vi nu får nogle øjne, der kan kigge på det her, når vi nu har fået to nye sager, siger hun til Ritzau.

Regionen ønsker at få Styrelsen for Patientsikkerhed til at stå for undersøgelsen.

Når folk i Region Hovedstaden ringer til telefon 1813, vil de typisk få en sygeplejerske i røret. Alt efter, hvad patienterne giver udtryk for i telefonen, rådgiver sygeplejersken sig hos en læge.

Der er også den mulighed, at sygeplejersken stiller opkaldet direkte videre til lægen.

- Det er blandt andet kommunikationen, vi skal kigge på, om lægerne er gode nok til.

Fakta: Akuttelefonen 1813 modtager årligt 924.000 opkald

- Vi har tidligere fundet ud af, at der er behov for uddannelse generelt set til for eksempel meningitis, og det er også noget af det, der skal kigges på, siger Sophie Hæstorp Andersen.

På baggrund af blandt andet de tre meningitisdødsfald i januar 2016 og i 2017 lavede Region Hovedstaden en tværgående regional analyse af meningitis.

Den konkluderede, at der generelt er et behov for opkvalificering og viden om alvorlige akutte sygdomme. Det mundede ud i en række handleplaner, der skal implementeres på hospitaler og i akutberedskabet.

Derfor har Regionsrådet afsat 11,5 millioner kroner til arbejde med at blive bedre til at opdage og behandle akutte medicinske sygdomme, herunder meningitis.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her